Side 8/14
tes provokerede både politikere og myndigheder ved at give udlændingen flaske forhåbninger om at kunne blive her i landet i stedet for at sørge for, at udlændingen i overenstemmelse med myndighedernes afgørelse blev sendt hjem og fik et ordentligt liv i sit hjemland. Hun blev så provokeret, at hun besluttende sig for at skrive de bemærkninger, der fremgår af hendes hjemmeside.
Hun var ikke klar over, om den pågældende kvindelige udlænding var syg. Sagsøgte
lagde til grund, at myndighederne havde vurderet, at hun kunne hjemsendes, hvilket sagsøgte
havde 100 % tillid til. Som politiker går sagsøgte ikke ind i enkelte sager og foretager
en sagsbehandling. Hun var og er interesseret i, om proceduren er i orden. Hun har
ikke selv foretaget nogen nærmere undersøgelser eller forskning i, hvordan de hjemsendte
kosovoalbanere har det. Når myndighederne vurderede, at betingelserne også efter
FNs regler var overholdt, lagde sagsøgte dette til grund. Det var ikke sagsøgtes opgave
som enkeltperson eller politiker at gå ind i en vurdering af den enkelte sag, når myndighederne
havde vurderet, at kosovo albanerne var raske og kunne hjemsendes. Sagsøgte
har kendskab til PTSD, █
Udtrykket "fidusmageri" er et godt jysk udtryk, som dækker over, at sagsøger havde givet kosovoalbanerne falske forhåbninger, idet han opfordrede kosovoalbanerne til at bruge smarte metoder, så hjemsendelserne bestemt af myndighederne blev vanskeliggjort eller umugliggjort. Det er ikke at hjælpe folk, men at bruge kosovoalbanerne i sagsøgters kamp mod myndighederne og politikerne. Sagsøger opførte sig etisk ukorrekt ved at bruge kosovoalbanerne på denne måde. Udsagn d om at sagsøger tager fejl skyldes, at sagsøger tog fejl, når myndighederne havde godkendt hjemsendelsen. Udsagnet e er ment som et ironisk politisk budskab på baggrund af, at sagsøger gav kosovo albanerne falske forhåbninger. Udsagn b skyldes, at sagsøgte syntes, at det var synd for kosovoalbanerne, at sagsøger blev ved med at anke deres sager og blev ved med at så tvivl om myndighedernes behandling, således at den enkelte kosovoalbaner hele tiden fik falske forhåbninger.
Sagens oplysninger i øvrigt:
Der er fremlagt et notat af 10. december 2001 fra udlændingestyrelsen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 til traumatiserede kosovofordrevne, et notat af 12. december 2001 fra ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2 begrundet i helbredsforhold, et notat af 24. april 2002 fra samme ministerium om anvendelsen af udlændingeloven § 40, stk. 1, 1. pkt. og forvaltninglovens § 29 ved behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 og § 9, stk. 2 og et notat af 6. juni 2002 fra Udlændingestyrelsen om blandt andet behandlingsmulighederne for personer med PTSD i Kosovo.
Den 1. juni 2004 afsagde Københavns Byret dom i en sag sagsøger havde anlagt mod Bertel Haarder daværende minister for flygtninge, indvandre og integration vedrørende en række udtalelser fra Bertel Haarder, som sagsøger påstod fremsat med urette. Bertel Haarder blev frifundet. Dommen blev anket, men anken tilbagekaldt. Af dommen
