Side:Harald Kidde - Den Anden.djvu/181

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er valideret

169

løst gispende, „hun elsker dig jo! Og — hun vil, du skal dø —! Helge!“

Hun faldt brat frem over hans Skulder.

Han havde løftet hende op i sine Arme og løb med hende mod Lejet.

„Helge, Helge!“ jublede hun, dæmpet, hendes rystende Hænder klappede og klappede hans Kinder.

Og endnu inde under hans Favntag hviskede hun:

„Ja, Helge, jeg er her jo, din Anden!“