62
slagets Publikation, dets omhyggeligere Behandling i Rigsdagen, det særlige Ansvar for et foreløbigt Overflag o. s. v. ogsaa opnaaet at sikre Rigsdagen en lige saa betydelig Indflydelse paa samme eller paa Finanslovgivningen som paa Lovgivningen i Almindelighed, hvorhos den ved Bestemmelsen om, at Finansloven skal foreligges først i Folketinget, har opnaaet at sikre dette Ting fremfor Landstinget en særlig Indflydelse paa Finanslovgivningen. Ingen som helst, om end i Følge Regeringens Formening nok saa hensigtmæssig Reform vil derfor kunne gjennemføres paa Finanslovgivningens saa lidt som paa hele den øvrige Lovgivnings Omraade uden eller imod Rigsdagens, særlig Folketingets Vilje. Men det blot nødvendige vil Kongen i Medfør af Grundlovens § 25 alene kunne varetage saa vel paa Finanslovgivningens som paa hele den øvrige Lovgivnings Omraade uden, ja selv mod Rigsdagens, særlig Folketingets Vilje. Thi Stat og Forfatning saa vel som den gjældende Lovgivning skulle ikke strax gaa til Grunde eller sættes ud af Kraft, fordi et enkelt Ting, ja endog begge Rigsdagens Afdelinger maatte ønske det. De kunne og skulle bestaa, indtil samtlige de i Følge Grundlovens § 2 og § 95 berettigede have givet deres Minde til Ophævelsen eller Forandringen. Med denne Tankegang stemmer det fuldstændig, at Grundloven først i § 48 paabyder Foranstaltninger til en endelig Finanslovs Tilvejebringelse, men derefter dog i § 49 kun fordrer en Finanslov, ikke en endelig Finanslov som Betingelse for Muligheden af Regeringens Fortsættelse eller af Statens fortsatte Bestaaen. En Finanslov, ɔ: en saadan, der indeholder et Overflag over Statens Indtægter og Udgifter, maa derfor altid foreligge, forinden den nye Finansperiode begynder. En saakaldet Lov om en foreløbig Indtægts-
