I.
„Vælgere! Stillingen er klar. Det nuværende
Ministerium bestrider Grundlovens ledende Tanke. Herom
kan en Kamp ikke undgaas. Ligesom De finde os paa
vor Post som Grundlovens Vagt paa Tinge, saaledes
stole vi paa at finde dem som Grundlovens stærke Hær
ved Valgene.“ Saaledes lyder Opraabet fra det forenede
Venstres Bestyrelse af 6te April d. A.
Taler dette Opraab sandt, er Stillingen visselig klar. Vi bør alle kæmpe under Grundlovens Fane, og vil Ministeriet Grundloven tillivs, bør vi derfor Mand for Mand stille paa Valgdagen og stemme for Venstres Kandidater. Men — taler Opraabet ogsaa sandt? Det er det, som ikke er klart. Thi ganske vist har et Folketingsflertal paa 55 Medlemmer udtalt sig for den deri indeholdte Opfattelse. Men derimod har Ministeriet fra sin Side saa bestemt som vel muligt erklæret, at det er det forenede Venstre selv, som gjor sig skyldig i en grov Missorstaaelse af Grundloven, og denne Erklæring støttes ikke blot af et Mindretal paa 30 Medlemmer i Folketinget, men der kommer endnu en Omstændighed til, som Opraabet slet ikke omtaler. Spørgsmaalet har ogsaa været for i Landstinget, og her viste det sig, at kun et Mindretal paa 8 Medlemmer delte det forenede Venstres Opfattelse, hvorimod Flertallet, 44 Medlemmer, afgav ganske den samme Erklæring som Ministeriet. Er da denne Erklæring sand,
