2
bør vi selvfølgelig alle som en stille paa Valgdagen og stemme mod Venstres Kandidater. Men i hvert Fald saa vi berede os i Tide og spørge som Pilatus: Hvad er Sandhed? Vel staar Valget ikke for endnu. Men Opløsningen turde komme, om ikke i Aar saa ad Aare. Saa er det der, og saa gjælder det om at have Svaret paa rede Haand.
Hvorledes da bedst udfinde Sandheden? Aabenbart ikke ved at gaa til Partierne og spørge, om de holde med Grundloven, men derimod ved at gaa til Grundloven og spørge, hvilket Parti den holder med. Det er jo dens „ledende Tanke“, hvorom der tvistes, og den er man selvfølgelig anvist paa at søge ikke bos Per eller Povl, men i Grundloven selv. Ved at søge der finde vi den da ogsaa aabenlyst udtalt strax i Grundlovens Begyndelse, som lyder: „Regeringsformen er indskrænket-monarkisk“. Paa rent dansk kunde denne sidste Betegnelse passende gjengives saaledes: Regeringsformen er et indskrænket Enevælde; men den gængse politiske Sprogbrug udtrykker den i Almindelighed helt og holdent i fremmed Maal ved at sige: Danmark er et konstitutionelt Monarki. Altsaa er det Indførelsen af et konstitutionelt Monarki, som Grundloven selv erklærer for sin ledende Tanke, og altsaa er ogsaa Venstre i fuldkommen Overensstemmelse med Grundloven, dersom dets Stræben, som det atter og atter med stor Styrke hævder, netop og kun er rettet paa Gjennemførelsen af det konstitutionelle Monarkis nødvendige Krav. Men er dets Stræben ogsaa netop og kun rettet paa dette Maal? Her opstaar Striden, i det Ministeriet og Landstingets Flertal i Forbindelse med Folketingets Mindretal paastaar, at Venstre ganske misforstaar det konstitutionelle Monarkis eller — som jeg i Overensstem-
