3
melse med Grundloven foretrækker at sige — den indskrænket-monarkiske Regeringsforms Væsen og som Følge heraf i Egenskab af Folketingsflertal vil hævde Folketinget en ganske anden og langt fortrinligere Retsstilling over for Kongen og Landstinget, end denne Regeringsform paa nogen Maade kræver eller tilsteder. Men hvorledes saa afgjøre denne Strid? Hvorledes forvisse sig om den indskrænket-monarkiske Regeringsforms sande Væsen og den statsretlige Stilling, der i Følge samme retteligen maa tilkomme Kongen saa vel som ethvert af Tingene? Selvfølgelig ved fra Grundlovens Art. 1 at gaa videre til en Undersøgelse af dens øvrige Indhold, særlig dens Forskrifter angaaende Kongens og Tingenes indbyrdes Stilling. Deri er netop Grundlovens egen Opfattelse af den indskrænket-monarkiske Regeringsforms Væsen og dens nødvendige Krav i Henseende til Statsmagtens rette Fordeling udtrykt. For den bør vi bøje os, saa længe Grundloven bestaar, og saa længe bør følgelig dens Forskrifter heller ingenlunde fortolkes efter ethvert Begreb, som denne eller hin paa egen Haand maatte have dannet sig om den nævnte Regeringsform; men tvært imod bor enhvers Begreb herom være dannet i Overensstemmelse med Ordene og Aanden i Grundlovens Forskrifter. Ellers er Begrebet selv grundlovstridigt, ethvert Krav, der i Henhold til samme fremsættes, ligeledes, og ethvert Forsog paa at gjennemføre et faadant Krav uden netop ved at foreslaa en Grundlovsforandring et Forsøg paa at begaa Grund- lovsbrud.
Hvilket er da det Begreb om den indskrænket-monarkiske Regeringsform, i Henhold til hvilket Venstre opstiller sine Krav? Den indskrænket-monarkifle Regeringsform er, efter dets Forklaring, en saadan, som anerkjender Folkets Selv-
