Side:Henning Matzen - Grundloven og Folkets Selvstyrelse.pdf/75

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

69

i England. Hos os er der mange, som have for Skik ved „Folket“ kun at tænke paa Almuen eller endogsaa kun paa en Del af den, saa at alle, der ikke af Sprogbrugen indbefattes under Almuen: de mere formuende, dannede o. s. v., heller ikke regnes med til Folket, ja endog af selve Almuen kun de, der høre til et vist politisk Parti, regnes med. Men den Regning er ikke rigtig. Spørger man om det danske Folks Mening, saaledes som den udtaler sig paa Tinge, da kan og maa man ganske vist ogsaa anerkjende det forenede Venstre som fuldt berettiget Organ for samme. Og spørger man om Udtrykket for samme i Pressen, da bør man visselig ikke nøjes med til Pressen at henregne de større Blade. Vejle Amts Folkeblad og Aarhus Amtstidende m. fl. bør lige saa vel medtages. Men ville disse Blade paa den anden Side give sig Mine af udelukkende at udtale det danske Folks Mening, da bør de vide, at dette ikke er sandt. Endnu ere de ikke hele det danske Folks, men kun et Partis Organer; endnu ere Venstres Førere ikke det danske Folks, men kun deres eget Partis Førere; endnu repræsenterer Venstre ikke det politiske Folk, men kun et politisk Parti — et Parti, som vel til Nød dominerer i Folketinget, men er fuldstændig afmægtigt i Landstinget. Og naar da dette Parti i Stedet for at stille sig paa Grundlovens Standpunkt og i Mindelighed forhandle med de andre Partier, der ogsaa alle ville Fremskridt, kun ikke ganske paa den Maade, som Venstre vil, hensynsløst forsøger paa at trumfe sine Fordringer igjennem, ja endog truer med at gaa til Yderligheder, hvis ikke Kongen vil udøve sine grundlovmæssige Rettigheder paa den Maade, som Partiet fordrer, da turde det være paa Tide, at alle de, der ville holde paa Grundloven, saa længe den lovlig