68
omfatter hele det virkelige Folk, ikke blot det saakaldte „Folk“, der kun er en smukkere Benævnelse for „Parti“. Det er herefter ganske vist en Fejl ved den engelske Forfatning, at den, som tidligere omtalt, under Folket i politisk Forstand hovedsagelig kun indbefatter de „fødte“, formuende og dannede. Den moralske Adkomst til politisk Enevælde, som det engelske Underhus tidligere var i Besiddelse af, er derfor nu i Virkeligheden forsvunden. Tidligere kunde man give de engelske Forfattere Ret, naar de paastod, at Underhuset var et Udtryk for den offentlige Mening i Landet, for saa vidt som det unægtelig maa siges at være et Udtryk for de politiske og sociale Anskuelser, der ere fremherskende i de højere Samfundsklasser («Society») og der forhen kun i disse kunde være Tale om en virkelig offentlig Mening. Men den Tid er og har i Virkeligheden alt længe været forbi. Nu findes der ved Siden af den offentlige Mening, der udtaler sig paa Børsen, i Klubber og Saloner m. v., en anden, som er udbredt gjennem Miner, Værkstæder og Borgestuer, altsaa ganske vist i mindre oplyste Kredse end den første, men som desuagtet er til og i Kraft af selve sin Tilværelse lige saa vel burde gjenlyde i Underhuset som hin. Dette har den engelske Forfatning langt fra tilstrækkelig erkjendt. Langt heldigere ere vi i saa Henseende stillede i Følge vor Grundlov. Den har, skjønt ikke i saa vidt Omfang, som ønskeligt var — i det navnlig som oven for fremhævet største Delen af den tjenende Klasse er berøvet den politiske Valgret — anerkjendt Almuen som en væsentlig Bestanddel af Folket i politisk Forstand. Og denne Anerkjendelse kan og vil selvfølgelig aldrig nogen tænke paa at tage tilbage. Vi ere tvært imod nær ved at gaa til en modsat Yderlighed af den, hvori man gjør sig skyldig
