58
heden selv, paastaa min Fortolknings Urigtighed, ja endog i sine Tiltaler til Vælgerne stemple den som en „Opfordring til Grundlovsbrud“; og „Morgenbladet“'s Redaktør, Hr. Cand. jur.. N. I. Larsen, Gang efter Gang skjælde mig for „en Augustiner"; og Hr. Degn og Skolelærer L. Bjørnbak harmes over, at en saadan politisk „Kiek in die Welt“ som min Ringhed vil have en Mening om Grundlovens Fortolkning; og „Jyllandsposten“'s Anmelder kalde min Fortolkning et Vidnesbyrd om, „hvad man med en god Vilje kan saa ud af et Lovbud“ m. v., og beskylde mig for ikke tilstrækkelig at respektere Rigsdagens Bevillingsmyndighed, fordi jeg vil tilstede Regeringen eventuelt at udstede en foreløbig Finanslov, medens Anmelderen selv eventuelt vil tilstede Regeringen at regere ansvarsfrit uden nogen som helst Finanslov; ja, selv Hr. —g med et Skin as Overlegenhed tale om kunstige og vilkaarlige Fortolkninger, der bevare et Skin as fuld Lovmæssighed — det hjælper dog alt sammen intet; vedtagen i Grl.'s § 49 betyder dog vedtagen af den lovgivende (finanslovgivende) Myndighed. Den Opdagelse er saa simpel, naar den først er gjort, at selv ærede Modstandere kunne gjøre den efter. Saaledes er det f. Ex. gaaet Hr. Redaktør V. Pedersen af „Nakskov Tidende". Efter med et Par Linier at have reduceret hele min Fortolkning til rent ud sagt Vrøvl, opsummer Hr. Redaktøren Udbyttet af sin Undersøgelse saaledes: „Det staar altsaa fast, at Regeringen ikke kan udskrive Skatter, forinden Finansloven er vedtagen af Lovgivningsmagten“. Ja, det er netop mine Ord, og for saa vidt ere vi fuldkommen enige. Kun burde Hr. Redaktøren saa ikke glemme den meget væsentlige Omstændighed, at vi ikke blot have en endelig Lovgivnings-
