Side:Hjortefarmer-sagen-dom.pdf/7

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 6 -


krybende pil.

I klitlavninger sås en tættere bevoksning af hedelyng samt fremspirende skud af adskillige urtearter, som tydede på en artsrig vegetation. Endvidere forekom på området enkelte partier af hedekær og -søer, samt lave fyrrebevoksninger.

En mindre del (knap 10%) af arealet udgjordes af Harklit Grav, en lavtliggende flad slette, bevokset med græs.

Omkring hele området var opført et ca. 2 m højt dyrehegn fastgjort til betonpiller. Dyrehegnet er karakteristisk ved at være tætmasket nederst og mere stormasket foroven, for at hindre dyr i passage.

Det omtalte foderhus var endnu ikke opført.

Slid på vegetationen iagttoges i beskedent omfang. Således sås enkelte klitlavninger, som formodentlig fungerede som standpladser for hjortene, hvor hedelyngen var knækket og trampet helt ned. Desuden sås enkelte højtliggende partier med rensdyrlav, som var gnavet ned, og hvor der var opstået huller i vegetationen. Hjortene foretrak i øvrigt åbenbart ofte at færdes langs hegnet, idet man her flere steder kunne iagttage optrådte stier i hedevegetationen. På fyrrebuske sås kraftigt slid p.g.a. -hjortenes gevirfejning. Ejeren, Tage Hald oplyste, at der i indhegningen befandt sig ca. 70 dådyr, som nu havde været der i knapt et år.

Under besigtigelsen opholdt alle dyrene sig på græssletten i Harklit Grav.

Ifølge Tage Hald var det nødvendigt at give hjortene tilskudsfoder i form af ensilage. Tilskuddet bestod i ca. 200 kilo om måneden i 2-3 måneder i vinterhalvåret.

....

Tage Hald mente, at der tidligere på området havde været opsat et tre-laget pigtrådshegn. Han mente, at det var opsat i 1954, men vidste i øvrigt ikke, hvad der havde været af dyr. Pigtrådshegnet er nu væk, og arealet har ikke været hegnet i de sidste mange år.

....

Skov- og Naturstyrelsens vurdering og afgørelse

....

Hvad angår opsætningen af hjortehegnet, skal styrelsen bemærke falgende:
I Miljøministeriets cirkulære nr. 103 af 27. marts 1984 om naturfredningslovens § 43, stk. 4, (visse søer), § 43 a (heder) og § 43 b (strandenge og strandsumpe) hedder det i punkt 7.2.
"Efter Miljøministeriets opfattelse har bestemte ka-