Gange med Skrivelser, Bøn og grædendes Taarer besøgt sin høje, højtærede Søn, velbaarne hans Exellence, om, at han dog i den Sag vilde sig betænke og enten bevise Marie hendes Sag paa hende, hvorfor Ægteskabet maatte skilles ad, eller ogsaa tage hende til sig igjen, hvilket imidlertid Altsammen Intet havde frugtet. Marie havde ført i hans Bo mange tusinde Rigsdaler, men ikke desto mindre havde hun ikke kunnet faa saa meget som to hundrede Daler til at kjøbe Sørgeklæder for; in summa: hendes Elendighed var altfor vidtløftig at beskrive, og derfor indflyede de til hans kongelige Majestæt, deres allernaadigste Arveherre og Konges medfødte Naade og Mildhed med deres allerunderdanigste Bøn og Supplicering om, at hans Majestæt for Guds Skyld vilde forbarme sig over ham, Erik Grubbe, for hans høje Alders Skyld, som var syvogtredsindstyve Aar, og over hende for hendes store Elendigheds og Beskæmmelses Skyld og naadigst lade sig behage at befale hans Exellence Gyldenleu, at han enten beviste Marie hendes Sag paa hende, hvorfor Kristus siger, at Ægtefolk maa skilles ad, hvad han aldrig skulde kunne gjøre, eller ogsaa tog hende til sig igjen, hvorved fremmedes Guds Ære, idet Ægteskab holdtes udi den Agt, som Gud det selver udi har sat, stor Forargelse forhindredes, store Synder bortjagedes, og en Sjæl befriedes fra Fordømmelse.
Marie vilde først aldeles ikke sætte sit Navn
16*
