rykkede i Haaret, langsomt Hatten af Hovedet, og saa begyndte han forfra.
«Det er saa Mesterspil[1] vi spiller,» sagde Jens Nedenom og spillede ud.
Rasmus Kik bankede med Knoerne i Bordet, for at tilkjendegive Salmand, at han skulde stikke.
Salmand stak med en To.
«En Dus!» udbrød Rasmus, «har du da aldrig andet end Duser og Trester paa din Haand.»[2]
«Ja, Herregud,» brummede Salmand, «der har altid været Fattigfolk til og nogle faa Stakler.»
Søren Ladefoged stak over med en Seks.
«Aa, aa,» vaandede Rasmus sig, «skal han have den for en Pavst? hvad den Djævelen sidder du ogsaa og kniber paa de gamle Stikkere for, Salmand!»
Han lagde til, og Søren tog Stikket hjem.
«Kirsten Myg,»[3] sagde Søren og spillede Hjerter fire ud.
«Og hendes halvgale Søster,» fortsatte Rasmus og lagde Firen til i Ruder.
«En Styrvolt[4] kan vel være stor nok,» sagde Jens, og stak med Trumf Es.
