Side:Jagtbreve.pdf/26

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

IV.

Ved Øresund i April 1887.

Nu har Bøssen hængt saa længe paa Væg, at det er velgjørende at tage den af Knagen. De store Hagl fra Efteraars-Klapjagterne duer ikke: man maa have nye Patroner — og en brav Jæger laver sine Patroner selv — med Hagl Nr. 6, ja Nr. 7 kan ogsaa gjøre det. Vandstøvler behøver man i denne tørre Tid ikke; vi har ingen ordenlig Regn havt i et Par Aar; men der maa sættes et dygtigt Smæld paa Hundepisken, thi Øret er lige saa vigtigt som Øjet paa Jagt i Krat.