60
gaa, naar de vil op ad Aaen, fuldstændigt spærre, ikke en eneste kan komme ud igjen. Paa den Maade kan jeg forhindre al Ynglen, og mine højereboende Naboer kan slikke sig om Munden efter Fisk. I England f. Ex. er der efter Loven visse bestemte Dage af Ugen, i hvilke Løbet skal være frit, Kisten skal staa aaben. Det var værd at efterligne. Men vi bryder os ikke om det Slags Beskyttelse, vi fisker, saa længe der er noget, lige til vi kun fanger Hundestejler; den Dam, vi kalder Kattegattet, og som kunde være en rigtig rar Fiskedam, er snart opfisket; og de jydske Aaer vilde være blottede for Foreller, hvis Beboerne dér kunde fange dem; men det kan de ikke.
Der er mange Ting at tage iagt.
Snart vil Fisken kun springe efter Flue, maaske kun efter en grøn, medens en rød lades aldeles upaaagtet, snart kun nappe i Orm, snart kun jage efter Kunstfisk; og hvad man skal bruge, afhænger af Strømmens Hastighed, Vandets Klarhed og Dybde, Dagstiden, Vejrliget, Lysstyrken, Vinden, Omgivelserne. En Dag vil Fisken kun bide paa Flue, naar man gaar opad og kaster fremefter; en anden kun paa Orm ved at følge Strømmen o. s. v., og naar man nu vil erindre sig Permutationer og Combinationer fra sin Skoletid, kan man danne sig et Begreb om, hvor meget der er at vakle imellem og hvor vanskeligt det er for Fiskeren at gjøre det rette Valg. Regler kan man ikke give; thi hvor Et passer for En, passer det slet ikke for en Anden. Derpaa kjender man Fiskeren, at han føler det Rette. Naturligvis maa han
