62
Vandspejlet og som lokker Fisken til at springe op i Luften, den eleganteste Fiskemaade. I Graavejr, hen mod Aften, efter en Regn er det en fortrinlig Maade, men tidt er den uanvendelig, og man fanger paa Flue Fisk af altfor uens Dimensioner, hvorimod man paa Kunstfisk kun tager udviklede Dyr og selv til en vis Grad kan regulere Størrelsen ved Valg af Maddingens Dimensioner.
Man skal ikke give Raad eller Regler, og dog vil jeg anbefale, hvor det gjælder om hurtigt at samle en Ret Fisk, hvis der f. Ex. uventet er kommen Besøg, som skal trakteres til Middag, at tage en hul Kunstfisk ved Navn Devon, gaa ned med Strømmen og kaste frem efter.
Det gjælder naturligvis først om at faa Fisken til at bide. Tidt maa man gaa langt fra Bækken for at være skjult, Skyggen maa ikke falde paa Vandet, og man kaster hen under Brinken. Men fordi Forellen har bidt paa, er den ikke fanget. Saa begynder Kampen. Den slaar og vrider, kaster sig frem, farer med et Ryk ind mod Land og ud igjen ned med Strømmen, og Fiskeren giver Line, ruller op, linder og strammer, firer og haler i rette Tid, som hans Haand føler til, men om muligt altid med Fiskestangen opad, helst lidt bagud, og Linen strammet, dog ikke mere, end at et Ryk kan fjedres af med Haandleddet; thi et Hestehaar er et skrøbeligt Ankertov. Saa løber han Fisken træt; og er det en stor Laks, kan det tage Timer. Er Fisken mat, leder man den ind paa grundt Vand, opad en lille Grøft, hen mellem Stene og tager den med et
