Side:Jagtbreve.pdf/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

87

barometret eller Baroskopet; der er dem, der anser meteorologisk Institut for ufejlbarligt, medens Andre gaar ud fra, at vi faar det modsatte Vejr af, hvad Institutet formoder; Nogle tager Varsel af, om Maanen ligger paa Ryggen eller paa Maven, og jeg retter mig efter den gode gamle sjællandske Regel:

Mandagsvejr til Middag (udtales: Meda)
Er Ugevejr til Fredag;
Fredagsvejr er Søndagsvejr;
Lørdag har sit Vejr især.

Derefter kan jeg nok saa nogenlunde indrette Gjeddefiskeriet.

Det er spændende at spejde ned gjennem den krusede Vandflade mellem faldne Siv og visne Blade efter Fisken, der ikke rører sig, ikke blinker med Øjnene, indtil den med et vældigt Slag med Halen stryger bort i Vandet; og saa skal Øjet være skarpt og Haanden sikker og Stødet kraftigt, om Lystret skal ramme. Men den er dum for Tiden, fordummet, den ellers snilde og vagtsomme Fisk; Blodet spænder den i Hovedet. Det gaar med den som med Ramleren — Hanharen — der nu løber paa Sætterens Fod med Snuden ved Jorden som en Støver, stive Øjne og bolden i Hovedet: den snubler over Plovfuren og er lige ved at løbe En paa Benene, hvis man netop staar paa Sætterens Sti. Sommetider løber der en 3—4 Ramlere