Denne side er blevet korrekturlæst
98
»Min Herre!
Alene mit Humør kan De takke for,
at jeg ikke vredes paa Dem.
Snarest er det vel ogsaa Deres
Kammerat, den letsindige Spøgefugl
Erik, jeg bør være vred paa.
- J. M.«
Erik var aabenbart ikke fornøjet med dette Svar. Lad os haabe, at Hr. M. vil skønne mere paa det, han, der deri vil finde det »maaske«, som paa sine to Vægtskaale afvejer i farlig Styrkeprøve Julies Dyd og Letsindighed.
3. Marts.
En vidunderlig, en uforglemmelig Aften. Aldrig har jeg haft det saa godt. Nu véd jeg, hvad det vil sige at være lykkelig.
Det er saa smukt som en Drøm, og det staar for mig i Drømmes vage Omrids.
Jeg har været i en lys, straalende Verden, hvor Alt var festligt og festligt for min Skyld;
