Side:Julies dagbog.djvu/189

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

181


3. Maj.

En Haandfuld Kæmpe-Resedaer og nogle Forglemmigejer.

Jeg kommer til Dig uden Prunk. Men jeg giver Dig, som en Resedas Duft, min sterke og hede Elskov; jeg giver Dig, som en Forglemmigejs Barneøje-Blomst, min tillidsfulde Trofasthed.


4. Maj.

Violer og hvide Mosroser.

Min Kærlighed vokser i Løn. Dog er den blaa som Sommerens Himmel, dog er den hvid som Vinterens Sne.


5. Maj.

Orkidé og unge Bøgeblade.

I Hjemmets Skyggeluft, fjærnt fra Virkeligheden og Solen, formede min Sjæl sig til en sært fantastisk, farvebleg Blomst. Da kom Du, og op over alle Skovens andre Urter og Træer steg min frydefulde Sjæl med Vaarens sollysgrønne Forkyndelse.