229
skrev forrige Aften. Saadan bygger jeg en Bro, der aldrig afbrydes, mellem ham og mig. Han har mig altid hos sig. De smaa Vedbæk-Frøkner skal ikke erobre ham fra mig. Jeg er baade Morgen og Aften hos ham og passer paa ham.
Jeg er fornuftig, og jeg siger: lad ham blot nyde sin Ferie og tåge alle de smaa Fornøjelser, Landopholdet kan bringe ham. Hvad Ulykke er det, om han gør en Smule Sommerkur og bliver feteret? Han er jo dog til Syvende og sidst min. Han har sagt mig det, og jeg tror ham. Jeg tror ham blindt og vil ikke forbitre mit Sind med nogen lav Mistanke.
Men skulde han et Øjeblik føle sig svag, da er jeg der med mine Breve og kalder ham tilbage til Dydens Vej. Som en trofast Skildvagt møder jeg Morgen og Aften og bevogter hans Telt mod alle lumske Angreb.
31. Juli.
Han skriver, at han har faaet Ordre at møde til Prøve den 8de Avgust. Det er Dagen før Moder og jeg rejser fra Sorø.
