AFSNIT II
De europæiske Fællesskabers retlige karakter
En undersøgelse af spørgsmhlet om opfyldelsen af de forpligtelser, som Danmark påtager sig ved en eventuel tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber, må tage udgangspunkt i fremstillingen i afsnit I, med mindre dette er udelukket som følge af De europæiske Fællesskabers særlige karakter. Med henblik på at undersøge, om dette er tilfældet, genemgås nedenfor først de udtrykkelige traktatbestemmelser (punkt 1-3) og derefter fællesskabsdomstolens praksis (punkt 4).
I. Forpligtelsernes stiftelse
a. De grundlæggende forpligtelser for medlemsstaterne er fastlagt i de tre traktater om Fællesskabernes oprettelse med senere ændringer.
Alle disse traktater og traktatkomplekset om ansøgerlandenes tiltrædelse er indgået eller vil blive indgået i overensstemmelse med den sædvanlige fremgangsmåde ved indgåelse af folkeretlige traktater. Med enkelte undtagelser, f. eks. ændring af antallet af kommissionsmedlemmer og forøgelse af antallet af dommere,[1] kan traktaterne kun ændres på samme måde, d.v.s. ved en ny traktat, der ratificeres af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres egne forfatningsmæssige bestemmelser (Se f. eks. fællesmarkedstraktatens art. 236).
b. Ved traktaterne oprettes endvidere en række institutioner, som tillægges nærmere angivne beføjelser til at vedtage retsakter i form af regler eller konkrete afgørelser. En medlemsstat kan i princippet blive forpligtet af en retsakt, som den ikke har stemt for, eller som den har stemt imod.[2]
Dette forhold kendes også fra andre traktater, hvorved der oprettes mellemfolkelige myndigheder. I FN kan en medlemsstat således blive forpligtet af en beslutning fra Sikkerhedsrådet, selv om den ikke er medlem af rådet, eller (bortset fra de fem permanente medlemmer) selv om den har stemt imod.
Der er således intet i den måde, hvorpå den danske stats forpligtelser i forbin-
- ↑ I art. 95, stk. 3 og 4, i traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab findes der dog en mere generel adgang til med visse begrænsninger at foretage nødvendige „tilpasninger“ af EKSF-traktatens regler om Den Høje Myndigheds (nu: den fælles EF-kommissions) udøvelse af de beføjelser, som er givet den inden for Kul- og Stålfællesskabets område. En sådan traktatændring („la petite revision“) skal foreslås i enighed af Den Høje Myndighed og Rådet, der efter tiltrædelsesakten skal træffe afgørelse med et flertal på ni tiendedele af dets medlemmer. Forslaget skal derefter forelægges Domstolen til udtalelse. Finder Domstolen, at forslaget er i overensstemmelse med art. 95, stk. 3, træder det i kraft, hvis det vedtages af Europaparlamentet med et flertal på tre fjerdedele af de afgivne stemmer og to tredjedele af samtlige medlemmer.
- ↑ 49. Om de faktiske begrænsninger i anvendelsen af flertalsafgørelser, der er en følge af det såkaldte Luxembourg-forlig, henvises til forslaget til lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber, tillæg I, side 89, og pjece nr. 1 fra udenrigsministeriets markedssekretariat, side 21.
85
