Side:Justitsministeriets redegørelse af juli 1972 for visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med en dansk tiltrædelse af de Europæiske Fællesskaber.pdf/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

AFSNIT IV

De udtrykkelige betingelser efter grundlovens § 20

I. Ifølge grundlovens § 20 er det kun de „beføjelser, som efter denne grundlov til kommer rigets myndigheder“, der kan overlades mellemfolkelige myndigheder.[1]

I overensstemmelse hermed bestemmer § 2 i forslaget til lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber, at Fællesskabernes institutioner i det omfang, det er fastsat i traktaterne m. v., kan udøve „beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder“. Forslaget gentager således blot grundlovens afgrænsning af de beføjelser, der kan overlades. Det er derfor givet, at der ikke ved forslaget overlades andre beføjelser til Fællesskabernes institutioner end dem, der kan overlades efter § 2o.


2. Beføjelserne kan efter grundlovens § 20 kun overlades til mellemfolkelige myndigheder „i nærmere bestemt omfang“.

Der er i den statsretlige litteratur enighed om, at det herved udelukkes, at al myndighed af en vis art, f. eks. al dømmende eller al udøvende magt, overlades til mellemfolkelige myndigheder, og at der må ske en præcisering af de beføjelser, der overlades. Derimod antages denne betingelse ikke at indeholde nogen kvantitativ eller kvalitativ begrænsning. Det kan derfor ikke kræves, at de overladte beføjelser kun har et ringere omfang, eller at kun mindre vigtige beføjelser overlades. Det kan heller ikke kræves, at de overladte beføjelser skal være bestemt så præcist, at der ikke kan blive tale om skøn og fortolkningstvivl.[2]

Det anførte er i god overensstemmelse med Forfatningskommissionens bemærkninger til den tilsvarende bestemmelse i kommissionsforslaget, hvor det bl. a. udtales:

„Ved rigets myndigheder forst~s s~vel den lovgivende som den udøvende og dømmende myndighed. Det vil næppe være muligt at foretage en snævrere afgrænsning, da det ikke med sikkerhed kan forudsiges, hvilke former det mellemfolkelige samarbejde vil antage i fremtiden. Det fastslås imidlertid i paragraffen, at suverænitetsafgivelse kun kan ske i nærmere bestemt omfang og kun til organisationer, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. De skærpede krav til vedtagelse af lovforslag af denne art frembyder en vidtgående garanti.“[3]


  1. Se om denne betingelse Poul Andersen: Dansk Statsforfatningsret side 496, Alf Ross: Dansk Statsforfatningsret I side 407 ff. og Max Sørensen: Statsforfatningsret side 306 f.
  2. Se Alf Ross: Dansk Statsforfatningsret I side 410 og Max Sørensen: Statsforfatningsret side 309.
  3. Forfatningskommissionens betænkning s. 31.
    I en mindretalsbetænkning fra Aksel Larsen til Forfatningskornmissionens betænkning hedder det bl. a.:
    (bet. s. 76):
    „Den af flertallet foreslåede paragraf 20 giver i modsætning til hidtidig dansk statsret

97