udsætninger, hvorpå grundloven bygger) tilkommer danske myndigheder, til mellemfolkelige myndigheder; eller med andre ord, i et vist omfang at sætte mellemfolkelige myndigheder i danske myndigheders sted. Bestemmelsen kan derfor ikke antages at indeholde hjemmel for opfyldelse af en traktatmæssig forpligtelse til at tillægge mellemfolkelige myndigheder beføjelser, der ikke uden grundlovsændring ville kunne tillægges danske myndigheder.
En traktatmæssig forpligtelse til at tillægge en mellemfolkelig myndighed en sådan beføjelse vil derfor i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler kun kunne sikres opfyldt ved gennemførelse af en ændring af eller et tillæg til grundloven.
Den heri liggende begrænsning i rækkevidden af grundlovens § 20 er nærmere omtalt nedenfor i afsnit V, under punkt 3.
3°. Endelig stiller bestemmelsen i grundlovens § 20, stk. 1, efter sin formulering visse betingelser, der skal være opfyldt for, at en traktatmæssig forpligtelse, der går ud på at overlade beføjelser til mellemfolkelige myndigheder, statsretligt skal kunne opfyldes i medfør af denne bestemmelse.
Beføjelser kan kun overlades „i nærmere bestemt omfang“, og overladelse kan kun finde sted til „mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde“. Om disse betingelser henvises til fremstillingen nedenfor afsnit IV.
Der har endvidere i den offentlige debat været rejst spørgsmål om, hvorvidt det tillige er en betingelse for anvendeligheden af grundlovens § 20, at traktaten giver adgang til – eller dog ikke udelukker – en senere énsidig tilbagekaldelse af de overladte beføjelser. Om dette spørgsmål henvises til fremstillingen nedenfor afsnit IV, under punkt 4.
4. Det forhold, at en traktatmæssig forpligtelse, hvis opfyldelse søges sikret ved
gennemførelse af en lov efter reglerne i grundlovens § 20, tillige i et vist omfang
indeholder forpligtelser, der ikke kan sikres opfyldt alene under iagttagelse af
denne bestemmelse, men kun ved gennemførelse af en ændring af eller et tillæg
til grundloven, medfører ikke, at § 20-loven af den grund bliver ugyldig. § 20-loven
vil i en sådan situation vare statsretlig gyldig og hjemle opfyldelse af den
traktatmæssige forpligtelse i det omfang, loven efter sit indhold fastsætter.[1]
Spørgsmålet om, hvorvidt det i en sådan situation er statsretlig og/eller folkeretlig påkrævet tillige at søge gennemført en ændring af eller et tillæg til grundloven, må bedømmes, ikke efter grundlovens § 20, men med udgangspunkt i de almindelige regler om opfyldelse af traktatmæssige forpligtelser, der er fremstillet ovenfor i afsnit I.
- ↑ Det forudsættes herved, at loven efter sit indhold holder sig inden for rammerne af grundlovens § 2o.
96
