om traktatbestemmelser, der pålægger medlemsstaterne forpligtelser, er umiddelbart anvendelige. Direktiver og beslutninger rettet til medlemsstaterne vil derfor i det højeste kunne give borgerne umiddelbare rettigheder. De kan aldrig medføre umiddelbare pligter for borgerne.
c. Danmarks opfyldelse af forpligtelsen
For så vidt angår de umiddelbart anvendelige regler i fællesskabstraktaterne og i de retsakter, der er vedtaget inden Danmarks eventuelle tiltrædelse af Fælles skaberne, kan forpligtelsen – som ved tilsvarende bestemmelser i andre traktater[1] – opfyldes gennem en almindelig lovbestemmelse, der under ét sætter disse fællesskabsregler i kraft i Danmark. Bestemmelsen heroin findes i § 3 i forslaget til lov om Danmarks tiltrædelse af de europæiske Fællesskaber:
„§ 3. Bestemmelserne i de i § 4 nævnte traktater m. v. sattes i kraft i Danmark i
det omfang, de efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark.
Stk. 2. Det samme gælder de retsakter, der er vedtaget af Fællesskabernes institutioner inden Danmarks tiltrædelse af Fællesskaberne og offentliggjort i De
europæiske Fællesskabers Tidende.“
Ved § 3 overlades der ingen beføjelser til Fællesskabernes institutioner, og denne bestemmelse giver derfor ikke isoleret betragtet anledning til at anvende fremgangsmåden i grundlovens § 20.
En almindelig lovbestemmelse ville derimod ikke skabe tilstrækkelig hjemmel til umiddelbar anvendelse af fremtidige fællesskabsakter. Fastsættelse af pligter og rettigheder for den enkelte danske borger eller virksomhed er en beføjelse, der efter grundloven „tilkommer rigets myndigheder“, og en bestemmelse, der på forhånd gør fremtidige fællesskabsakter umiddelbart anvendelige i Danmark, indebærer derfor en overladelse af beføjelser til Fællesskabernes myndigheder, der kun kan ske under iagttagelse af bestemmelserne i grundlovens § 20. Denne overladelse sker ved § 2[2] i forslaget til tiltrædelsesloven. Det er denne bestemmelse i forslaget, der gør det nødvendigt at iagttage reglerne i grundlovens § 20, og det er samtidig denne bestemmelse, der skaber hjemmel for den umiddelbare anvendelse i Danmark af fremtidige fællesskabsakter.
Det kan herefter fastslås, at tiltrædelsesloven vil medføre ikke blot en mulighed, men også en pligt for danske administrative myndigheder og danske domstole til umiddelbar anvendelse af de fællesskabsregler, som efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i medlemsstaterne.
- ↑ Se herom foran under afsnit I, punkt 5 b og Ole Espersen: Indgåelse og Opfyldelse af Traktater side 239-53 med eksempler fra praksis.
- ↑ Om bestemmelsens ordlyd og lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen se afsnit IV, punkt 2.
108
