Bilag
FÆLLESSKABSRETTENS FORFATNINGSRETLIGE
STILLING I DE NUVÆRENDE MEDLEMSLANDE OG I DE
ØVRIGE ANSØGERLANDE
Ved bedømmelsen af de forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med den mulige danske tilslutning til Fællesskaberne vil nogle bemærkninger om de tilsvarende problemstillinger i de nuværende medlemsstater og de øvrige ansøgerlande kunne være af interesse. Tilslutningen til De europæiske Fællesskaber sker i hvert af landene i overensstemmelse med og inden for rammerne af det nationale forfatningsretlige system. Det er også inden for rammerne af dette system, at de nationale retsanvendende myndigheder må løse spørgsmålet om fællesskabsrettens forhold til national ret. Da de enkelte landes forfatninger (grundlove) og forfatningsmæssige traditioner på disse områder til en vis grad er forskellige, kan det ikke undre, at de spørgsmål, der opstår i forbindelse med fællesskabsrettens anvendelse i de enkelte medlemsstater, ikke er lost eller kan loses fuldstændigt ensartet.
Under afsnit V, punkt 2 b, er der redegjort for, at det af fællesskabsdomstolens praksis følger, at den umiddelbart anvendelige fællesskabsret skal anvendes i medlemslandene, selv om der findes modstridende national lovgivning (princippet om fællesskabsrettens „forrang“). Af samme afsnits punkt 3 b, fremgår det, at Domstolen er af den opfattelse, at fællesskabsrettens gyldighed i princippet er uafhængig af de enkelte staters forfatninger. Om de enkelte landes retsanvendende myndigheder er i stand til at anvende fællesskabsretten i overensstemmelse med fællesskabsdomstolens praksis, afhænger af de forfatningsretlige muligheder herfor. Det er særligt disse spørgsmål, der vil blive berørt i det følgende. I det omfang, der i de enkelte lande findes udtrykkelige bestemmelser i lighed med den danske grundlovs § 20 om overladelse af beføjelser til internationale organisationer, er dette nævnt. Spørgsmålet om den traditionelle metode i de enkelte lande ved gennemførelsen af folkeretlige forpligtelser er behandlet i afsnit I.
Undersøgelsen vil koncentrere sig om de relevante forfatningsbestemmelser. I et vist omfang vil domstolspraksis af betydning for de rejste spørgsmål dog også blive nævnt. Undersøgelsen er ikke og tilsigter ikke at være udtømmende.[1] I det følgende behandles de enkelte spørgsmål samlet for hvert enkelt land.[2]
Holland
Den hollandske forfatning, der efter ændringer i 1953 og 1956 nøje regulerer forholdet mellem national og international ret, indeholder følgende bestemmelser af betydning for
de rejste spørgsmål:
- ↑ De givne oplysninger bygger i det væsentligste på van der Meersch m. fl.: Droit des Communautés Européennes (Les Novelles) side 61 ff., Jens Fejø, TfR 1972 side 175 ff., Brinkhorst og Schermers: Judical Remedies in the European Communities side 36 ff., Report on the Paramountcy of Community Law over the Laws of Member States (European Parliament Working Documents, 1965-1966, Doc. 43) (Uofficiel engelsk oversættelse af den såkaldte Dehousse rapport), P. H. Fischer: Det europæiske Kul- og Stålfællesskab side 184 ff., Erik Siesby, Juristen 1971 side 420 ff. og 1972 side 130 samt Max Sørensen, Juristen 1972 side 125 ff.
- ↑ Oversættelse af forfatningsbestemmelser m. v. er foretaget af justitsministeriet og er ikke officielle.
