653
Københavns Byrets dom 1. september 1965
sag 14. B. nr. 779.
A/S Jægersborggade i likvidation ved dets likvidator vekselerer Erik Jensen
mod
Folketingsmand Helge Nielsen
Grundlov, parlamentarisk immunitet. En folketingsmand havde i folketinget under motiveringen af et spørgsmål til boligministeren om, hvorvidt udskiftning og fornyelse af udslidte bygningsdele kan begrunde lejeforhøjelse efter lejelovens § 112, fremdraget en række forhold vedrørende en konkret beboelsesejendom og kritiseret, at huslejenævnet på grundlag af de angivne omstændigheder havde tilladt huslejeforhøjelser for forbedring af ejendommen. På et møde uden for folketinget havde folketingsmanden i anledning af et spørgsmål fra ejendommens ejer udtalt, at han ikke ville tilbagekalde eller at han vedstod sine udtalelser i folketinget. Under en af ejendommens ejer anlagt sag mod folketingsmanden med påstand om mortifikation af en række af dennes udtalelser i folketinget påstod folketingsmanden sagen afvist under henvisning til, at folketingets samtykke ikke var indhentet som krævet i grundlovens § 57, 2. pkt. Retten afviste sagen og udtalte herved, at grundlovens § 57, 2. pkt. må forstås således, at heller ikke mortifikationssøgsmål kan anlægges uden folketingets samtykke, og at den omstændighed at en folketingsmedlem uden for folketinget på forespørgsel udtaler, at han ikke vil tilbagekalde, eller at han vedstår sine udtalelser i folketinget, når disse ikke i øvrigt gentages, ikke kan anses for en sådan gentagelse af udtalelserne uden for folketinget, at der kan rejses søgsmål mod ham uden tingets samtykke.
I Folketingets møde den 11. december 1963 stillede
sagsøgte, folketingsmand Helge Nielsen følgende spørgsmål
boligministeren:
»Anser ministeren det for rimeligt, at huslejenævn
godkender huslejeforhøjelser som følge af udskiftninger eller
fornyelser af udslidte bygningsdele, når det ikke medfører
et brugsværdi af det lejede?«
Sagsøgte begrundede i folketingsmødet sit spørgsmål med følgende bemærkninger:
»Det rejste spørgsmål til den højtærede boligminister tager direkte sigte på lejelovens § 112 og § 23.
Ifølge § 112 kan huslejenævnene afsige kendelse om se lejeforhøjelser i forbindelse med gennemførte forbedringer.
Ifølge referat i dagbladet Aktuelt den 5. december har i huslejenævn afsagt en kendelse vedrørende huslejeforhøjelser i en sag på Nørrebro, nærmere betegnet vedrørende i denne henseende omstridte Jægersborggade. Det er denne konkrete sag, der er årsag til mit spørgsmål, men også principielt mener jeg det nødvendigt at henlede opmærksomheden på disse forhold. Denne sag er jo kun en ud af flere.
Lejelovens § 112, stk. 1 siger:
»Når udlejeren ud over sin vedligeholdelsespligt har foretaget forbedringer af ejendommen, er han berettiget til med huslejenævnets godkendelse at kræve en forhøjelse af lejen for lejlighederne og lokalerne i ejendommen.«
Bestemmelsen giver således udlejeren en ret til højere leje, hvis der er tale om egentlige forbedringer, hvorved det lejede har fået øget brugsværdi, idet der udtrykkeligt siges »ud over sin vedligeholdelsespligt«. Der vil således ikke kunne indrømmes huslejeforhøjelser for arbejder, der i henhold til lejelovens § 23 må betragtes som en forpligtelse, der er pålagt udlejeren.
I § 23 hedder det bl.a. i stk. 1:
»Det påhviler udlejeren at holde det lejede forsvarligt ved lige og at holde alle dertil hørende indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde i god og brugbar stand.«
Og som en slutbemærkning står der i stk. 3:
»Udlejeren skal endvidere sørge for, at ejendommen i det hele er i ordentlig stand.«
Det er mit indtryk, at huslejenævnene i nogen grad er løse i deres fortolkninger af disse bestemmelser. Det kan måske ses på baggrund af, at der ikke i lovens bogstav er taget tilstrækkeligt hensyn til en sondring mellem forbedringer og vedligeholdelse — jeg siger udtrykkelig i lovens bogstav. Der er i den seneste tid sporet en tendens til, at nævnene i visse tilfælde, og som senest refereret af Aktuelt, har indrømmet huslejeforhøjelser, hvor man umiddelbart skulle antage, at det drejede sig om vedligeholdelse ifølge § 23. Jeg anser denne udvikling for en meget stor fare, der let kan få boligspekulanter og andre til at forsøge at unddrage sig deres almindelige vedligeholdelsespligter og vælte omkostningerne over på lejerne under påskud af, at der er tale om forbedringer.
Denne frygt forstærkes, når man kender forholdene i Jægersborggade. Her er der tale om meget gamle ejendomme, som der hvad er almindeligt kendt — og som også indrømmet af den nuværende ejer, vekselerer Erik Jensen — ikke i den seneste menneskealder har været gjort noget ved, noget som enhver ved selvsyn kan overbevise sig om. Her har man trods denne indrømmede årelange forsømmelse af vedligeholdelsespligten nu givet tilladelse til huslejeforhøjelse grundet bl.a. på fornyelse af de af brandvæsenet krævede loftskodder, opsætning af grundvandspumper for at holde kældre og gennemgange fri for vand, fornyelse af udslidte gadedøre — de gamle kunne dårligt hænge på deres hængsler og slet ikke holdes lukkede grundet
