XIV
KARL VERNER.
dansk fødsel. Hendes fader var toldembedsmand först i Roskilde, siden i Kallundborg. Som soldat blev han kaldt Odense efter sit fødested, og det navn beholdt han siden hen. Den gamle forbindelse mellem de to byer Århus og Kallundborg har ført Verners forældre sammen. — Faderen satte bo under små kår, moderen måtte hjælpe til med at tjene brødet; de arbejdede på samme værksted, hun spolede og han vævede; börnene måtte også tage fat, i alt fald de ældste. Karl Verner arbejdede med, til han blev 12—13 år. Da var familien sådan stillet, at det ikke mere gjordes nødigt. Faderen, der var en meget driftig mand, havde efterhånden arbejdet sig op; ved sin tidligere principals fallit købte han dennes fabriksbygning og installerede der sit eget strömpevæveri, der senere omdannedes til en klædefabrik.
Karl Verner var den næstældste af 6 brødre. Han er den eneste af dem, der skrev sit navn med V. Han skal have begyndt med det som latinskoledreng af ungdommelig hang til at protestere mod alt tysk. Selv fortæller han, at rektoren skrev det sådan på hans afgangsbevis fra Århus kathedralskole. Under den form kom det ind i universitetets bøger og blev hans universitetsnavn. Da han skrev sin förste afhandling til Kuhns Zeitschr., forandrede han det i korrekturen til W for udtalens skyld, men sætteren rettede ligesålidt det som trykfejlene. Og Verner blev så berömt under navnets danske form.
I den höjere borgerskole nød han en så god undervisning, som der dengang kunde bydes håndværkssønner i en provinsby. Da det var for tidligt at tage ham ud af skolen i 11 års alderen, kom han i latinskolen. Her havde han det meste af tiden fri undervisning og desuden stipendier. Faderen var dengang nok jevnt velstillet, men holdt også foruden Karl 3 af sine yngre sønner i latinskolen. — I skolen var han en flink og flittig elev, der hele tiden var blandt de förste i sin
