XV
BIOGRAFI.
klasse. Hans naturgaver, flid og orden belönnedes stadig med karakteren mg; og kun en eneste gang er han „anmærket for urolighed“; men da var det også nær gået ham galt, var ikke hans lærer og velynder, geografen Edv. Erslev, gået i forbön for ham; for rektor Blache vilde have den „skarnskneit“ udvist af skolen. Han havde nemlig under morgensangen set lejlighed til at putte en tør kålstok i rektors höje hat; og den slags ting kommer skikkelige elever altid dårligt fra. — Han har omtrent haft lige let ved at tilegne sig alle fag og vist også gjort sig den samme umage med dem. De nyere sprog (tysk, fransk) og matematik har været hans bedste fag; i latinsk stil og græsk må han undertiden nöjes med et g. — 1864 dimitteredes han til universitetet med mg. i alle fag, og året efter tog han filosofikum med udmærkelse. Ved denne eksamen optrådte han i en lang grön frakke, der sammen med hans tankers enfoldige klarhed skal have imponeret Rasmus Nielsen. Iøvrigt havde Verner hverken anlæg eller interesse for filosofi. Han hævder, at han aldeles ikke formår at regne med begreber, og kalder filosofi „noget töjeri, som intet fornuftigt menneske beholder i sin hjærne“.
Den eneste af sine lærere i skolen, han trådte i nærmere forhold til, var Erslev, der fængslede denne begavede elev ved den nye måde, han tog undervisningen på. Han krævede forståelse af det læste og ikke udenadslæren; også senere, da han var flyttet til København, tog han sig af sin tidligere elev. Det har dog vistnok kun været hjælp ud ad til, han ydede ham; der er i alt fald intet, der viser, at han har øvet en bestemmende indflydelse på Verners udvikling. Selv fortæller han (s. 170), at det var Madvig, der gjorde ham til filolog. Han besøgte som undervisningsinspektør Århus kathedralskole i 1860, da Verner sad i 4. klasse. Denne store filologs bornholmske udtale vakte i allerhöjeste grad Verners opmærksomhed for forskellen mellem det talte
