XXI
BIOGRAFI.
burschikose tone viser, at forholdet nærmest har været kammeratligt, og minder slet ikke om, at det er en ærbødig student, der skriver til en höjtæret professor.
Det praktiske formål med hans rejse var at lære at tale russisk, og dertil mødte han vel udrustet fra København, så det varede ikke længe, för han tumlede det fremmede sprog med stor behændighed. Han blev også stadig holdt til ilden af statsråderne, der ikke tillod ham at slippe udenom med tysk. For at få kendskab til sproget i alle dets former, gjorde han iagttagelser overalt. Droskekuskenes råb og skældsordene, der lød ved opløbene, var ham ligeså interessant et materiale som det dannede omgangssprog. Sin værtinde søgte han at aflokke alle mulige gamle rim og ordsprog. Ligeså interesseret var han i folkelivet, og han skyede ingen anstrængelse for at lære det nöje at kende. Han fejrede påsken som en rigtig Russer med æg og kys. Uheldigvis glemte han at få æggene ud af baglommen i sin frakke, da han hen ad morgenstunden smed sig på sin sofa. Han var med til værtsfolkenes familiefester. Ved et bryllup måtte han danse med. Han var ikke vel bevandret i den kunst, men klarede alle vanskeligheder ved at fortælle, hver gang han gjorde fejl, at således plejede de at göre i Danmark, og han måtte så lære de russiske damer denne nye udenlandske skik. — Af landsmænd kom han sammen med de fleste, der den gang opholdt sig der. Navnlig omtaler han en fynbo, skrædermester Larsen, der var hans medium, når han skulde göre iagttagelser over dansk udtale (s. s. 178).
I Moskva omgikkes han lettere (s. s. 150) om formiddagen og studerede polsk om eftermiddagen. Mens han var her, udbröd der kolera. Det gjorde intet indtryk på Verner; men C. W. Smith blev ængstelig og forsøgte at få ham hjem; han kunde sikkert ikke lære mere derovre. Verner var af en hel anden opfattelse. Han opsatte alt, hvad der på nogen måde kunde göres
