XXVIII
KARL VERNER.
nærmere berøring, vil jeg kunne få attest for ædruelighed m. m., men den vil vel ikke være tilstrækkelig.
Endelig var det tænkeligt, at jeg kunde få en anbefaling fra dr. Thomsen. Han har ganske vist kun fået et bedrøveligt indtryk af min magisterkonferens, men han véd dog, at jeg i det mindste har videnskabelig stræben. Derimod kender han ikke mine studier; jeg har vel fortalt ham lidt om de slaviske sprogs betoning og meddelt ham lidt om den danske betoning, men dertil indskrænker hans kendskab til mine videnskabelige arbejder sig. At jeg ved ikke at lade græsk og sanskrit ude af betragtning nu har et næsten klart overblik over tonelivet i de jaf. sprog i sine hovedströmninger, det aner han ikke. Kunde Du ikke søge ovennævnte oplysninger om ansøgningen hos ham og samtidigt som fin diplomat føle ham på tænderne angående hans villighed til at give mig en anbefaling. Du må godt, naturligvis helst under form af en indiskretion, meddele ham lidt om mine anskuelser om den sanskritske tone, såfremt Du selv finder min förste forelæsning[1] god (jeg er selv meget tilfreds med den, noget der sjældent går mig på), — desuden også om en vigtig toneflytning[2] i græsk. At lade ham læse den, kan vel ikke godt gå, da den indeholder så meget puerilt om kohaler o. s. v., havde jeg tænkt derpå, havde jeg udeladt disse puerilia. At jeg fuldstændig er værdig til et rejselegat, og at pengene ikke vil være smidt ud på mig, det er min egen fulde overbevisning. Jeg vilde rejse ud med et aldeles klart og bestemt mål for öje, og medens andre
