XXIX
BIOGRAFI.
rejser ud for at sætte sig ind i en ny sfære af deres videnskab, rejser jeg ud for at få det sidste, bekræftende led med i et system, som jeg så godt som hélt og holdent selv har studeret sammen …
Averteringen synes ikke at være bleven til noget; derimod fik han indgivet en ansøgning; og da hans venner og velyndere navnlig C. W. Smith og Vilh. Thomsen havde god tro til ham og vidste, hvordan han var stillet, gjorde de, hvad de kunde for at skaffe ham den ønskede understøttelse.
Af udtryk i hans breve som „familiens eneste intetbestillende medlem“, „dette dolce-far-niente“ og andre må man ikke slutte, at han ingenting tog sig for under sit Århusophold. Han mener dermed blot, at han intet gjorde for selv at tjene sit brød. I sin videnskab har Verner næppe hverken for eller siden arbejdet så ivrigt og været så rig på idéer. De dårlige fremtidsudsigter har stimuleret ham. Han mente, at man absolut måtte have skrevet noget for at komme i betragtning enten det nu var ved besættelsen af en bibliotekspost eller ved uddelingen af et rejsestipendium. Og deri blev han yderligere bestyrket af Vilh. Thomsen og Hoffory, der fra hans breve kendte hans idéer og indså, at både Verner og videnskaben vilde være tjent med, at de kom frem. Först offentliggjorde han i Tidskr. f. fil. og pæd. (N. R. I, 1874, s. 284—304): „Nogle Raskiana“, nogle breve og småopsatser af Rask, som Kunik havde gjort ham opmærksom på i Petersborg. De omhandler især Rasks virksomhed for at udbrede kendskab til nordiske forhold i Rusland. Verner vilde helst have været fri for det, men gik dog på Vilh. Thomsens opfordring ind på at skrive en ganske kort indledning og nogle enkelte noter dertil. Det øvrige rige materiale, han bragte med hjem derovre fra, syslede han kun lidt med nu og da, dels af praktiske grunde: „Hvad nytter det mig her tillands at skrive om slaviske lydforhold“
