371
apparat til fonometriske undersøgelser.
stillet i en passende höjde over gulvet. Når målestokken er inddelt i 150 dele, således at 75 dele er over og 75 dele under en nullinje, og man samtidigt med at afsætte mærkerne på målestokken har indfört en mindre korrektion for bevægelsesomsætningen, vil man gennem kikkerten kunne aflæse direkte de lodrette afvigelser med en nöjagtighed af 1/300 m/m. Det er indlysende, at man vil kunne aflæse afvigelserne med större eller mindre nöjagtighed ved at anbringe målestokken i större eller mindre afstand fra vippespejlet og ved at inddele målestokken i et större eller færre antal dele, forudsat dog at kikkertens konstruktion tillader iagttagelsen af den finere inddeling på målestokken. Fremgangsmåden ved benyttelsen af K. V.'s apparat er følgende: Ved valg af passende måleskive, målestok og dennes afstand fra vippespejlet har man forud bestemt med hvilken nöjagtighed man vil måle bølgelinjen. Målestokken indstilles nu i en sådan höjde over gulvet, at midten af dens spejlbillede (nullinjen), som iagttages i kikkerten, afviger lige meget over og under den vandrette trådlinje i kikkertens okular, når vippespejlet bringes i svingninger ved at dreje nogle omgange på måleskiven. Denne opstilling opnåes let ved forsøg. Apparatet er nu indstillet og aflæsningen af bølgelinjens afvigelser kan foretages. På en papirstrimmel afsætter man ud fra en vandret linje de i kikkerten
24*