IL
BIOGRAFI.
for en æressag at tilendebringe arbejdet inden sin tilbagevenden til Danmark, måtte han det sidste halve år næsten tilbringe hele dagen på biblioteket.
Så snart det var muligt, tænkte hans foresatte på at skaffe ham avancement. Og han kom til at avancere hurtigt og sprang forbi flere, der havde været ansat för ham. Til marts 1877 avancerede han til „amanuensis“. Og allerede den 1. juli avancerede han igen og havde endda i mellemtiden fået et ekstragratiale. Hans „gönner“ i Berlin vilde have, han skulde have både i pose og sæk, siger han. Næste sommer androg universitetet yderligere om 33 % lönforhöjelse for ham, „og andragendet er motiveret ved, at jeg er uundværlig for bibliotheket her, og at man derfor må give mig så stor en gage, at jeg ikke fristes til at modtage eventuelle tilbud fra mit fædreland. Gud hjælpe os! De skulde blot vide, hvor små gagerne er derhjemme i Danmark“. Efter knap 2 års tjenestetid var han „custos“ med en lön på henved 2600 kr. Og så kunde Verner endda inden årets udgang have været overbibliotekar. Hans venner Sievers og Delbrück arbejdede ivrigt for at få ham til Jena, men han vilde ikke. Her hans grunde:
Seit October 1876, also etwas über 2 Jahre, bin ich an der hiesigen Bib. beschäftigt. Ich habe in der Zeit zwar viel gelernt und fülle wohl auch meinen jetzigen Posten aus, aber von der vollständigen bibliothekarischen Ausbildung bin ich noch sehr weit entfernt. Die wichtigste Qualification eines Bibliothekars, genügende Bücherkenntniss in den verschiedenen Fächern, erwirbt man sich erst in einer Dienstzeit von wenigstens vier Jahren. Nach meiner inneren Ueberzeugung bin ich desshalb als Oberbibliothekar total unbrauchbar, und ich würde unehrlich handeln, wenn ich im vertrauen auf das alte Wort: wem Gott das Amt giebt, giebt er auch
