Spring til indhold

Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

XLVIII

KARL VERNER.

hans beskedne, tilbageholdne væsen og holde af ham; og lige så afholdt blev han for sin store elskværdigheds skyld af dem, der benyttede biblioteket. Han gik i den grad op i sit arbejde i biblioteket, at han også i sine fritimer syslede med biblioteksspörsmål. Og da katalogsedlerne over alle bibliotekets bøger var færdige, tilbød Verner af sig selv at sortere dem efter fag og fremkom i den anledning med et „Vorschlag zu einer veränderten signiermethode får bibliotheken“ (s. Centralbl. f. biblioteksw. l. c). Dette forslag går i korthed ud på i stedet for de hidtil anvendte signaturmetoder, der anvender både tal og bogstaver og anvender dem i flæng og ganske mekanisk, kun at anvende bogstaver og at anvende dem således, at hver bog får sit navn, der både kan læses og udtales, altså kan opfattes både med öjnene og ørene i modsætning til de andre, der kun er for öjet. Hver bog får et navn på to stavelser, den förste stavelse angiver faget og fagets undergrupper, hvortil den hører. Den anden karakteriserer den individuelt. Som eksempel hidsættes et par linier af et prøveblad:

Del-ba bis Del-fe  
del- Cicero Gesamtausgaben (del|b|-del|gru)
Bas Cicero, Opera cum commentariis Aldi Manucii T. I—X.
Venetiis 1583.
bik Opera quae supersunt omnia edider. J. G. Baiter,
C. L. Kayser. Vol I—XI. Lips. 1860—69.
Bleg Opera omnia. T. I—IV. Basileae 1534 (2 voll.).
bog Opera omnia ex rec. J. Aug. Ernesti cum ejus-
dem notis et clave. Halis 1774—77 (8 voll.).
boj Opera ex recensione J. Aug. Ernesti. Adjecta
est Varietas lectionis Gruterianae. T. I—VI
Halis 1772—77 (6 voll.).

Ved variationer i begge stavelser var det muligt at nå op til 30 millioner forskellige kombinationer, så systemet var rummeligt nok. Hans forslag blev ikke antaget; alligevel påtog han sig det besværlige sorteringsarbejde, der först blev færdigt i 1882. Da han anså det