Spring til indhold

Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

LI

BIOGRAFI.

han tillade sig mange ting, der var uhørt luxus for en dansk magister i noget så brødløst som slavisk filologi. I sin fritid gik han lange spasereture i Halles omegn. Om aftenen — han arbejdede i reglen ikke efter 8 — var han på „Kneipe“, spillede skak. Han ansås for mester i klubben og var medlem af udvalget ved de store turneringer. Sad han hjemme, spillede han på flöjte, okarino eller lignende instrumenter. Han kom sjælden hjem til Danmark. Derimod besøgte han ret ofte sin fader i Sonnenberg ved Wiesbaden. Han var svag efter en sygdom i 1877 og døde det følgende år. De førte en livlig korrespondance, og så snart Verner troede, der var den mindste fare for faderens liv, tog han derned.

Karl Verner som bibliotekar i Halle.

Så snart det rygtedes, at han havde fået ansættelse i Halle, kom Sievers og Delbrück fra Jena og opsøgte ham. Hans chef kom til og blev skrækkelig imponeret over dette professorbesøg og gav ham fri for resten af dagen, fortæller han i et brev til faderen (2—11—1876) og tilföjer: „Også den ene af disse havde en afhandling under arbejde, der er foranlediget ved mine opdagelser, og jeg erfarede, at der rundt omkring også i Leipzig var lignende dermed