LII
KARL VERNER.
sammenhængende idéer under udarbejdelse, hvilket jo ikke kan andet end glæde mig“. Han havde da allerede været förste gang i Leipzig:
I lördags tog jeg med toget til Leipzig … . Min hensigt var at besøge docent dr. Osthoff, der jo havde omtalt mine afhandlinger så godt. Jeg traf ham ikke hjemme, men afgav mit kort og erklærede, at jeg vilde komme igen kl. 7. Docenten var imidlertid kommen hjem, havde set mit kort og var da ilet til professor Leskien (i slavisk) og professor Braune (i gammeltydsk) for at meddele, at jeg var der og sætte dem stævne i et Bierhaus til kl. 8. Rygtet var i forvejen nået til dem, at jeg var bleven ansat i Halle, og man ventede mit besøg. Jeg blev overordentligt godt modtaget og tilbragte en mageløs aften med en lærd passiar til en Schoppen Bier og hørte en hel del videnskabeligt nyt. Det var alle 3 temmelig unge professorer, og de behandlede mig ligefrem som deres ligemand, så at jeg aldeles glemte min forlegenhed. Jeg kunde næsten ikke få lov til at komme af sted med toget kl. 10, idet de vilde, at jeg skulde blive der natten over, men det kunde jeg ikke, da jeg havde taget returbillet. De fulgte mig da til banegården, lovede at besøge mig i forening for at prøve das Hallesche Bier, og jeg måtte love dem at komme til Leipzig, såsnart de skrev efter mig, når „etwas los war“. [Okt. 1876].
Foruden de i brevet nævnte, lærte han også her Hübschmann og Brugman at kende; den sidste kom han en del sammen med, da hans forældre også boede i Wiesbaden. Da han næste gang kom derover, fik han
