Forfatterens Slægt, da han efter sit eget Udsagn ved Ed var forbunden til ikke at lade Loven se af noget Menneske.[1]
De to Texter, den latinske og den danske, ere trykte umiddelbart ved Siden af hinanden for at lette Sammenligningen. En saadan vil formentlig ikke blot være af den største Betydning for Lovens Fortolkning, idet Latinens stringente Sprogbrug i høj Grad letter Forstaaelsen af de mere vage danske Udtryk, men den vil ogsaa give et haandgribeligt Bevis paa Schumachers ualmindelige Sprogevne, idet han behandler begge Sprogene med lige Mesterskab og gjengiver sin fyndige og elegante latinske med en lige saa ejendommelig og ægte dansk Stil. Især vil i den Henseende ogsaa en Sammenligning mellem denne Koncept og den hos Sibbern og flere Steder trykte latinske Oversættelse vise, i hvor høj Grad hin udmærker sig ved sine originale Vendinger, sine ofte fra det romerske politiske Liv hentede Talemaader og sin let slyngede Sætningsbygning.[2])
Som yderligere Supplement tilde to Lovtexter er der endelig meddelt et officielt Uddrag af Arvereglerne, forfattet 1670 af Schumacher og godkjendt af Konsejlet til Meddelelse for Kongehusets Medlemmer.
Som Tillæg er der vedføjet et Aftryk af Fr. Gabels Brev til Kong Fredrik IV om Kongelovens Tilblivelse og tidligste Skjæbne.[3]) Nogle af dets Beretninger ville nu maaske kunne forstaas anderledes, naar man véd, at der har existeret en ældre Lex regia, men iøvrigt vil Mandens Uvidenhed om, hvad der i denne Sag overhoved er passeret, overfor de her meddelte Oplysninger komme til at staa i sit rette Lys.
A. D. Jørgensen.
