Side:Kongeloven og dens forhistorie.djvu/9

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
VII

i sit Reskript foran første Udgave omtaler „den eneste Original“.[1] Gehejmearkivets Original, efter hvilken Loven her er bleven aftrykt aldeles bogstavret, er et Pergamentshefte, indbundet i Gyldenstykke og forsynet med det kongelige Segl i Guld, hængende i Snore af Guld og Sølvtraad. Haandskriftets Udstyrelse er tilnærmelsesvis gjengivet i Kobberstik i Udgaven fra 1709; Texten er indskreven i Rammer af Blomsterornamenter i Guld og Tusch, med Dyr fra alle Kronens Lande og Kolonier; Titelbladet har Kongens Brystbilled og Vaabenskjolde, Trofæer o. s. v.; derefter følger en Pennestregning af ham i fuld Skikkelse til Hest. Alt dette, saavel som Seglet, er gjengivet i Kobberstikket, der dog staar betydeligt tilbage for Originalen. Bladene ere 19 Tommer høje og 1212 Tommer brede; der er ialt 10, af hvilke dog de tre, et foran og to bagi, ere helt ubeskrevne. Heftet kan paa 4 Steder lukkes med Guldtraadssnore, og er anbragt i en Sølvkapsel, foret med rødt Fløjl. Lovens Titel er ikke bleven anbragt paa det dertil bestemte Sted; paa Sølvkapslen staar derimod øverst: L e x R e g i a (derunder en Krone, baaren af to Engle) og nede: F3, A n n o MDCLXV 14 N o v e m b r i s. Det er dette Exemplar, som ved Kongernes Salving blev baaret af Gehejmearkivaren.

Det andet, som nu opbevares mellem Regalierne, er mindre rigt udstyret. Det er ligeledes paa Pergament med smukke Randforsiringer, dog kun bestaaende af allehaande Snirkler i Guld. Haandskriftet bestaar af 6 Blade, uden Titel eller Titelbilleder, saavel som uden Bind. Det er 15 Tommer højt og 11 Tommer bredt; Guldseglet hænger i Snore, flettede af Guld, Sølv samt rød og blaa Silke. Sølvkapslen er paa Størrelsen nær lig den anden.

Foruden disse originale Udfærdigelser haves der endnu et tredie Avtograf af Kongeloven, i et Papirshefte i lille Folio, uden Underskrift, men med en (i øvrigt overflødig) Attestation af Geh. Kabinetssekretæren A. Schumacher (1768), at det er hans berømte Slægtnings Haandskrift. Det foræredes af hans Søn, Astronomen H. C. Schumacher, i Aaret 1846 til Kong Christian VIII. Det er vanskeligt at forstaa, hvorledes denne Afskrift har kunnet komme i Hænderne paa

„“„“„“„“„“

  1. Se F. Gabels Beretning i Tillæget. Sml. Worsaae. Kong Christian V's Testamenter, Forordet. og Wegener, Aarsberetninger fra det Kongl. Gehejmearkiv, III, P. XIII f.