den tyske Statsret (Tractatus de regimine seculari et ecclesatico, exhibeus brevem et methodicam juris publici delineatione), som nød en høj Anseelse og i Forfatterens Levetid udkom i 6 Oplag. Faa Aar efter ombyttede han sin akademiske Lærerstilling med Embedet som Raad og Vicekansler hos Landgreven af Hessen, hvorfra han senere gik over i Hertug Adolf Fredrik af Mecklenborgs, og i
Aaret 1636 i Erkebiskop Frederik af Bremsens Tjeneste. Til denne sluttede han sig fra nu af med hele sin Hengivenhed og blev under 8. December 1648 sat i Spidsen for det af ham efter Tronskiftet oprettede Regeringskancelli i Glückstadt. Han døde i denne Stilling i Aaret 1664, 74 Aar gammel. − Ved Aftrykket af dette mærkelige Aktstykke ere de paaberaabte historiske og juridiske Forfattere helt igjennem sammenlignede, og Citaterne, der ikke altid ere nøjagtige, rettede eller supplerede.[1])
- ↑ De mindre bekjendte, ofte kun antydede Skrifters fulde Titel er følgede:
Joan. Azorius. Institutiones morales, in quibus universæ quæstiones ad conscientiam recte aut prave factorum pertientes tractantur. T.II. Lugd. 1616. fol. [Det S. 18 anf Sted maa vist være lib. 11, cap. 2, col. 1080.]
Baldus de Perusia, Opus aureum super feudis. Venet. 1516.
Chprh. Besoldus, Disputaionum nomicopoliticarum libri III, ubi de successione, quæ regni fit jure et regia electione disseritur potissimum. Tub.1614. 4o. [S.12 henvises til p.4, S.18 til p.33, S.24 til p.36-7]
Joan. Bodinus. De republica libri 6. Ed. altera. Francof. 1591. 8o [Henvisningerne S.18 og 26 er næppe ganske rigtige.]
Phil. Camerarius. Operæ honarum subcisivarum s. mediationes historiæ,Cent. II. Ed.2. Francof. 1606. 4o. [Den S.13 omtalte Fortælling findes ikke i Kap. 32, men i Kap. 23.]