(S. 9, 29), saavel som et endeligt Projekt til en Lex regia (S. 27, 31). Men det levnede vil dog være tilstrækkeligt til deraf i Forening med det iøvrigt bevarede at danne sig en tydelig Forestilling om, hvad de af Reinking fremsatte Forslag gik ud paa.
Dette Projekt til en Lex riga maa derefter igjen i Kjøbenhavn være bleven underkastet forskjellige Overvejelser, før det bragtes i sin endelige Form.[1]) Kongen udtalte alt in sit første Brev denne Hensigt (S. 5; sml. S. 9). At disse Overvejelser virkelig bragtes til en Afslutning og førte til den formelige Udfærdigelse af en kongelig Villiesakt, en Lex regia eller Constitutio pragmatica, ses af den (som Nr. 7) meddelte Notis i en Kancelliregistratur, forfattet af den i Aaret 1660 ansatte Arkivar Fredrik Wulff, der senere blev Griffenfelds Efterfølger som Gehejmearkivar. Dette Hefte giver en omtrentlig Oversigt over, hvad der i den nærmest følgende Tid
De af „Corpus juris civilis“ anførte Steder ere i Betænkningen citerede efter den gamle Skik, hvorefter man i Institutionerne først anførte §'s Begyndelsesord (f. Eks.: § sed et qvod) og derefter Titlens Overskrift (f. Eks. inst. de jure naturali gentium et civili), i Digesterne (paa den gamle Maade betegnede som: ff.) først anførte Fragmentets (lex's) Nummer (f. Eks. 1. 3.), derefter §'s Begyndelsesord (f. Eks. § apparet) og endelig Titlens Overskrift (f. Eks. ff. de administrationerne). og endelig i Codex først anførte Begyndelsesordene til den paagjældende lex (f. Eks. l. ex imperfecto) og derefter til Titlen (f. Eks. C. de testamentis). I kantet Parenthes er ved hvert enkelt Citat anført en Omskrivning efter dden nu almindelig akcepterede Maade at citere „Corpus juris civilis“ paa.
Ved det i S. 12 Anm. 1 anførte Citat: „1. 2 § 2 § novissime et ibi Accurs., Bald. et Alberic. ff. de origin. jur.“. maa der være sigtet til juridiske Afhandlinger af Glossatorerne Accursius, Baldus og Alberieus over fr. 2 § 11 dig. 1—2. — Det S. 26 Anm. anførte Citat: „Tot. tit. Cod. junctæ Auth. matri et Aviæ“ har sikkert Hensyn til de af Glossatorerne besørgede Uddrag af Novellerne (Authentieæ), der blev føjede til Afsnittet Codex i „Corpus juris civilis“, og der turde da være ment Uddraget af Novelle 117, hvis Overskrift netop begynder: „ut
liceat matri et aviæ“.
- ↑ Naar Schlegel i sin danske Statsret omtaler, at ogsaa den bekjendte Politiker Herman Conring ved denne Lejlighed blev adspurgt, da beror det paa en Fejltagelse; hans „unmaaszgebliches Bedenken von stetswährender Erhaltung der neuen Erbmonarchie des Königreichs D.“ er først forfattet 1669, da han ogsaa traadte i Kongen Tjeneste. (Se H. C. Opera, ed. Goebel. II. 953 ff. S. 957 siges, at Arveregeringen har bestaaet i 9 Aar.)
