148
KONGENS FALD
Ved Midnatstid fandt Axel et Hus i Skoven, hvor han fik Nattely.
Men i dette Hus blev Axel; thi Brændehuggerens Datter var dejlig.
Kese hed Manden, og hans unge Datter hed Magdalene. Da Axel kom ned fra Loftet Morgenen efter at han havde fundet Huset, var Kese gaaet til Skovs, og Magdalene stod og kogte ved Gruen. Axel saa hende, og de gik hinanden hastigt imøde, snusede en Gang til hinanden og var øjeblikkeligt fortrolige, han slog ud efter hende og lo, styrket af Søvnen, og hun lo kampberedt med løftet Slev. Derpaa tog Axel hende alvorligt om Livet og undersøgte hende ind i det dybe af Øjnene. Magdalene veg under hans Blik, men han kyssede hende med Bestemthed. Og de klamrede sig i et Nu om hinandens Hals.
Da Kese kom hjem, gik han længe tiende rundt i den lille Stue, hvorpaa han nikkede adskillige Gange hen i Vejret; de unge tog sig hans Nik til Indtægt. Saaledes gik det til, at Axel blev Svigersøn i Hytten.
Du skal have hende, sagde Kese fleere Dage efter, idet han pludselig sænkede Øxen; de stod og fældede Træer. Han saa op paa Axel, som havde han endelig faaet Sagen tænkt igennem i de Dage, der var gaaet.
Du skal have hende. Kese lænede sig til Øksen og tænkte efter. Det var ikke andet end ved et Træf at han selv havde faaet hende, erklærede han videre. Det var gaaet til uden al Ordentlighed, ved at han havde haft et Kvindfolk i Huset. Hun var siden løbet væk og havde ladet ham sidde med Barnet, de var slumpet til at faa. Magdalene kaldte han hende, fordi det var et Navn, men hun hed det nu ellers ikke, hun kunde for den Sags Skyld … kort sagt, hun var i alt Fald til, siden hun gik der lige saa stærk og køn som et andet Menneske.
Tag hende du da, sagde Kese. Hun er let kommen, let skal hun gaa!
