Oscar. Jeg skyndte mig at læse Avisen, for at De kunde saae den snart.
Guillaume (til Alexander.) Hør, maa jeg spørge Dem: Hvad seer De mig an for?
Oscar (reiser sig, og viser ham Avisen.) Vil De see? Her er en Artikel, som er godt skreven.
Guillaume (til Alexander.) Ja, men jeg spørger Dem....
Oscar. Det er kun Skade, at den ikke er sluttet.
Guillaume. Det er ikke det, vi tale om...
Oscar. Det er saa ubehageligt, naar man afbrydes paa det interessanteste Sted.
Guillaume. Naa saaledes! Ja, men jeg skal meget frabede mig Fortsættelsen.
Oscar. Det kan jeg ikke tjene Dem i, thi her staaer: „Fortsættes i næste Nummer.“
Guillaume. Jeg bliver rasende!.... (sagte til Oscar.) Hør! De indseer nok, at Deres Ven kan ikke blive her længere.
Oscar. Taalmodighed! jeg beder! Jeg har inviteret ham til Middag, og han maa spise her. De kan ikke forlange, at jeg skal betale en Billet for intet.
Guillaume. Hvad for noget? Vil De have, at jeg skal beholde ham her i Huset?
Oscar. Nei, det siger jeg ikke. Naar han har spiist, saa maa han naturligviis gaae, det forlanger jeg endog. Hører han det, min unge Ven? Men først maa han spise, for Reglens og for Principets Skyld.
Guillaume. Men jeg vil blot gjøre Dem opmærksom paa, at der endnu er halvanden Time til Spisetiden.
Oscar. Det er min Tro, sandt; jeg tænkte ikke derpaa. Maaskee trænger han til at nyde Noget iforveien. Vil Du have Noget? Geneer Dig ikke; det koster kun et Ord. Drikker Du helst et Glas Madera eller et Glas Malaga? Du har Valget mellem begge. (Til Guillaume.) Vi have vel begge Dele, troer jeg? (til Alexander.) Ingen Omsvøb! gjør, som Du var hjemme!
Alexander. Nei for Alting! Ikke for min Skyld!
Oscar. Han gjør ordentlig Complimenter! Nu velan, saa skal jeg gjøre Dig Selskab, og klinke med Dig. Kom, saa skal jeg vise Dig Veien! (Oscar og Alexander gaae.)
Sextende Scene.
Guillaume (allene.)
Guillaume. Nei, nu er Hundrede og Eet ude! De ere istand til at gjøre ryddeligt i min Kjælder, og det inden Middagsmaden. Det gad jeg dog rigtignok vide, om jeg er forbunden til at have Leverance af Alt hvad en Kostgænger kan fortære mellem Maaltiderne. Jeg skal dog spørge en Procurator tilraads, thi saavidt jeg kan indsee, har han ikke Ret til at forlange.... Ja hvad kan det nytte? Den Ret, som han ikke har, den tager han sig; han tager jo Alting her i Huset. Det maa være et Herreliv at være Kostgænger! Dersom min Kone ikke har Noget imod det, saa sætter jeg mig selv i Kost etsteds, for at ogsaa jeg kan blive Herre i et Huus. (man hører Støi.) Hvad er det? Det er jo nede i Boutiquen. De tale lovlig høit dernede. Mon det skulde være ham igjen, som er kommen derned og gjør Hokuspokus?
Syttende Scene.
Guillaume. Mad. Guillaume.
Guillaume. Naa er Du der? Hvad betydede den Støi og Spectakel for et Øieblik siden?
Mad. Guillaume. Ja siig nu noget Ondt om vor Kostgænger! Dersom han ikke havde blandet sig deri....
Guillaume. Ja det er just hvad jeg vilde tale med Dig om. Jeg finder, at han blander sig i alt for Meget, og jeg er ikke den, som forstaaer Spøg...
Mad. Guillaume. Sniksnak! Fordi han har talt et Par Ord til mig, er Du allerede jaloux...
Guillaume. Nei, men jeg er Herre i Huset, jeg er Fader, jeg er Ægtemand....
Mad. Guillaume. Det er virkelig ikke Andet, end Indbildninger....
Guillaume. Indbildninger?
Mad. Guillaume. Ja vist, vi kan siden afhandle den Sag. Men veed Du vel, at Du har glemt at gaae til Politie-Commissairen?
Guillaume. Hvad skulde jeg der?
Mad. Guillaume. Det er en uundgaaelig Formalitet. Naar man har Kostgængere, er man forpligtet til at melde det for Politiet, og indestaae for deres gode, moralske Characteer.
Guillaume. Ja, ja, det kan jeg jo altid gjøre.
Mad. Guillaume. Ja, men Tingen er, at der er en svær Mulct for at forsømme det, og at Du allerede har paadraget Dig den.
Guillaume. Hvad for noget! Atter udgifter for den Kostgænger.
Mad. Guillaume. Vær rolig! Commissairens Fuldmægtig, Hr. Joseph, var just nu i Boutiquen i den Anledning.
Guillaume. Joseph! Han som for noget siden gjorde saa rasende Cour til Dig?
Mad. Guillaume. Ja, netop. Men da det ogsaa er en af Hr. Oscars Bekjendte — det er ret behageligt med det Menneske, han
