Mad. Guillaume. Ganske rigtigt! det er just saaledes, jeg mener.... Men hør! der falder mig noget ind: Jfald vi gjorde ligesom Madame Jocard, hun som boer tilleie hos os paa anden Sal, og søgte at faae nogle Kostgængere?
Guillaume. Det er fuldkommen rigtigt! Madame Jocard staaer sig godt derved, som det lader.
Mad. Guillaume. Ja, det troer jeg! det er den meest øconomiske Maade at leve paa. Vi see at faae een eller to Personer til at spise ved vort Bord, og de betale os 100 til 200 Francs hver; saa behøve vi næsten ikke at give Noget ud, men kan føre vor Huusholdning for Intet. Hvor der er Mad for Tre, er der ogsaa for Fem.
Guillaume. Det er fuldkommen rigtigt! Nei, vil man see, hvilket speculativt Hoved! Paa den Maade kommer Huusholdningen jo ikke til at koste os en Skilling.
Mad. Guillaume. Ja der kan Du see! Vilde Du nu vel nogensinde have faaet et saadant Indfald?
Guillaume. Men Du seer jo ogsaa, hvorledes jeg griber det med begge Hænder. Jeg vil strax paa Øieblikket skrive et Avertissement til Adresse-Avisen; jeg vil skrive, at een à to Portioner kraftig og veltillavet Middagsspise kan daglig afhentes fra et Familiebord....
Mad. Guillaume. Nei! vist ikke! Ikke afhentes! Der maa staae, at een eller to eenlige Herrer kan daglig erholde Middagsspise i en galant Familie. Glem ikke at skrive „eenlige Herrer,” thi det veed man hvad er; saa har Du En til at spille Dam eller Domino med Dig; og min Datter og jeg have en Cavaleer til at følge os, naar vi gaae ud. Betænk, at en Kostgænger har altid den Forretning at byde Fruen i Huset Armen, han søger altid at behage hende ved smaa og fine Opmærksomheder; kort sagt, det er ham, som paatager sig alle Mandens Pligter, og det er intet Under, at man finder dobbelt Behag i ham, siden man kan skifte ham hvad Øieblik man vil.
Guillaume. Hvad behager? hvorledes mener Du?
Mad. Guillaume. Kort og godt! jeg behøver en Cavaleer, og min Datter med, thi paa nogen Tid er der et ungt Menneske, som altid følger efter os, naar vi spadsere.
Guillaume. Hvad for noget? Et ungt Menneske! Er det maaskee igjen Hr. Dercour?
Mad. Guillaume. Nei, det er ikke ham; nu er det en Anden. Jeg har ikke villet tale til Dig derom, thi jeg var længe i den Tro, at det var mig, som han gik efter; men nu er jeg kommen til Overbeviisning om, at det er min Datter. Det er et meget smukt ungt Menneske, og jeg er bange for, at hun har lagt Mærke til ham.
Guillaume. Hille min sandten! Saa maa man passe godt paa, for at der ikke skal opkomme nogen Forstaaelse imellem dem.
Mad. Guillaume. Ja, det er just det, jeg mener. Jeg var altid saa bange, naar vi vare ude at spadsere, thi to Fruentimmer allene, det afskrækker ikke nok. Men herefter naar vi faae os en Cavaleer, en Beskytter....
Guillaume. Det er fuldkommen rigtigt! Jeg vil strax løbe hen paa Adresse-Contoiret. Adresse-Avisen er saamæn det bedste af alle vore Blade; i det mindste er det det, som jeg læser med størst Fornøielse, for der er saadan en behagelig Afvexling deri. De Herrer Forfattere bilde sig ellers saa meget ind, og troe, at de have gjort store Ting, naar de faae noget befordret til Trykken; men her kan man see, at Kunsten er ikke saa svær. I Adresse-Avisen kan Enhver skrive, naar han bare betaler, og saa har han Lov at skrive ligesaa godt eller ligesaa slet som han vil.
Mad. Guillaume. Ja spild nu bare ikke Tiden, men gaae strax derhen!
Guillaume. Det er fuldkommen rigtigt! (Gaaer.)
Tredie Scene.
Mad. Guillaume (allene.)
Mad. Guillaume. Ja, naar ikke jeg var for at sætte Huset paa den rette Fod!..... Men lad mig nu komme til Hovedsagen. (sætter sig ved Bordet, og blader i sine Papirer.) Her er nu en Regning paa 200 Francs fra min Modehandlerinde. Saa kommer jeg omtrent 50 tilkort. Det er ligemeget; dem kan jeg knibe af Huusholdnings-Pengene. Med Besparelse kommer jeg nok ud af det alligevel. — Ah! der er Marie.
Fierde Scene.
Mad. Guillaume. Marie.
Marie. Ja Madame, jeg kommer for at hente min Regnskabsbog, og bede Dem om Penge. Har Madamen regnet det sammen?
Mad. Guillaume. Ja jeg har, og min Mand finder, at det er alt for meget.
Marie. Naa, det skal man høre ovenikjøbet! Maaskee skulde jeg lægge til af mine egne Penge? Nei, Huset er saamæn allerede besværligt nok! Saadan som det her er indrettet, tjener jeg ikke en Skilling over min Løn.
Mad. Guillaume. Hav lidt Taalmodighed; saa vil Du snart faae meer at fortjene. See, der har Du Penge til denne Maaned. Jeg vil med det Samme sige Dig, at Du i disse Dage maa give os en Ret meer end ellers, og lidt meer udsøgt, end vi pleie; bare i nogle faa Dage.... forstaaer Du?
Marie. Komme her maaskee Fremmede?
Mad. Guillaume. Det kunde vel være.
Marie. Det er sandt! Siden De taler
