2
§ 2. I.
Heller ikke de af tinglige Rettigheder udspringende Krav, som gaa ud paa at gjøre selve den tinglige Ret gjældende, f. Eks. Vindikationskravet, henføres under Obligationsretten[1]. De Fordringsrettigheder og Krav, som saaledes ikke omfattes af Obligationsretten, ere dog ofte i vidt Omfang undergivne dennes Retsregler.
Den nærmere Afgrænsning imellem Fordringsrettighederne og andre Formuerettigheder, navnlig Raadighedsrettighederne eller de tinglige Rettigheder, skal ikke omhandles her[2]. Ved de tinglige Rettigheder siges Tingen, som Retten haves over, at være Rettighedens Gjenstand (Objekt). I denne Forstand kan der ikke tales om nogen Gjenstand for Fordringsrettigheder[3]. Hvad enten man som Gjenstand vilde betegne den Ydelse, som kan kræves, eller den Person, som Kravet haves imod, vilde Forholdet imellem den Berettigede og „Gjenstanden“ her være et ganske andet end ved Raadighedsrettighederne; der kan ikke haves Rettigheder over Personer, men kun mod Personer. Ved Fordringsrettighederne bliver der derfor ikke at tale om nogen Gjenstand for Retten , men kun om dens Indhold; derimod kan det, der skal ydes, betegnes som Ydelsens Gjenstand (ofte betegnes det som Ydelsen).
De enkelte Led i den givne Bestemmelse af Fordringsrettighederne blive herefter Rettighedernes Indhold, Subjekter og Retsbeskyttelse. Herom skulle nogle almindelige indledende Bemærkninger gjøres i de følgende Paragrafer (§§ 2—4).
§ 2.
Fordringsrettighedernes Indhold[4].
I. Indholdet af Fordringsrettighederne blev ovenfor angivet som en Formuefordring imod en Person. Den ene Per-
- ↑ Jfr. Dernburg Pandekten II § 1 Note 12, Planck II S. 5.
- ↑ Se herom Torp Hovedpunkter §§ 1 og 2, Torp-Grundtvig § 1, H. Scheel Norsk Tingsret § 2. Jfr. Windscheid §§ 38—45, Planck III S. 3—10.
- ↑ Jfr. herom Windscheid § 252 Note 1 og § 262 Note 1, Planck II S. 9.
- ↑ Aagesen S. 140 og § 7, Larsen §§ 3 og 5—8, Gram S. 54—78, 99—102, 131—132, Aubert §§ 7, 8, 4, Evaldsen § 9, Serlachius §§ 7—13. Jfr. Windscheid §§ 252—255, 262, 264 og 81, Planck II S. 9.
