3
§ 2. I.
son kan tjene den andens formueretlige Øjemed dels ved sine Formuerettigheder, dels ved sin Arbejdskraft, dels endelig ved sin Erhvervsevne. Herved giver sig Hovedformerne af Fordringsrettighederne efter deres Indhold:
1. Kravene paa positive Ydelser af Formuerettigheder (Raadighedsrettigheder eller Fordringsrettigheder). Indenfor denne Gruppe kan atter sondres imellem de Tilfælde, hvor Kravet gaar ud paa a) Erhvervelse af Formuerettigheder fra Skyldneren, f. Ex. Sælgerens og Kjøberens almindelige Rettigheder efter Kjøbekontrakten, og b) dem, hvor Kravet gaar ud paa, at Formuegoder skulle stilles og holdes til Fordringshave rens Raadighed uden dog at overføres til ham,[1] f. Eks. den uigjenkaldelige Bemyndigelse til at udøve en Andens Ret. Denne sidste Gruppe vil forøvrigt i dansk Ret, jfr. derimod i Romer retten f. Eks. Læren om locatio-conductio[2], ikke være af stor praktisk Betydning.
2. Kravene paa positive Arbejdsydelser, f. Eks. Husbondens Krav efter Tyendekontrakten, Forvaringsgiverens Krav efter Forvaringskontrakten.
3. Det Retsforhold imellem to Personer, ifølge hvilket den Enes Erhvervsevne er bunden til Fordel for den Anden, saaledes at hins Erhvervelse af Formuegoder indenfor videre eller snævrere G ræ nser kommer denne umiddelbart til Gode,[3] f. Eks. Interessentskabsforhold og Kommissionsforhold, Retsforhold, der fremkomme ved anteciperet Pantsætning, K. L. 25. Marts 1872 §§ 152, 153, ved Fledføringskontrakten, D. L. 5—1—9, og ifølge K. L. 25. Marts 1872 §§ 1 og 3 smh. m. § 5. De her omtalte Retsforhold kunne foreligge, uden at Skyldneren er pligtig til at udfolde nogen Erhvervsvirksomhed til Fordel for Fordringshaveren. De falde ikke ind under det fra Romerretten nedarvede Obligationsbegreb, som kun omfatter Kravene paa Ydelser (1, 2 og 4)[4].
- ↑ Herom nedenf. § 143.
- ↑ Lassen R. R. S. 527—528 (Læreb. S. 324), nedenf. § 88 Note 2—5.
- ↑ Nedenf. § 144.
- ↑ Lassen R. R. S. 423—424 (Læreb. S. 258—259).
1*
