7
§ 2. IV.
nærmere angive, hvad dermed menes. Forbigåaende kaldes Ydelsen, naar den pligtmæssige Erlæggelse foregaar i et Øjeblik, f. Eks. Pligten at overdrage Ejendomsret over en Ting, hvorimod den kaldes vedvarende, naar den pligtmæssige Virksomhed strækker sig ud over et Tidsrum, f. Eks. Udlejerens og Tyendets Forpligtelse.
Individuelt bestemt siges Ydelsen at være, naar intet Valg med Hensyn til Ydelsesgjenstanden tilkommer Parterne, f. Eks. Kravet paa en bestemt Hest, Husbondens Ret overfor Tyendet, jfr. L. 10. Maj 1854 § 23. Generisk bestemt[1] kaldes Ydelsen, naar den kun er bestemt ved Slægts- eller Artsmærker, f. Eks. en Pengesum, et Kvantum Sæd af en vis Beskaffenhed, Udførelse af et Arbejde, som ikke skal udføres af en bestemt Person, jfr. Fdn. 27. Maj 1848 § 8, saa at Valg haves imellem alle de Ydelser, der have de fastsatte Egenskaber. Med Hensyn til generisk bestemte Ydelser siges det ofte, at Ydelsesgjenstanden ikke kan gaa til Grunde saaledes, at Ydelsen bliver objektivt umulig (genera non pereant), men ganske nøjagtig er denne Sætning naturligvis ikke, jfr. f. Eks. Vin af Høsten 1890 fra et bestemt Gods. Den undertiden opstillede Sætning, at den generisk bestemte Ydelse bliver individuelt bestemt derved, at Skyldneren har foretaget, hvad der fra hans Side udkræves til Ydelsen, er tildels misvisende[2]. Alternativt bestemt er Ydelsen, naar Kravet gaar ud paa en eller en anden af flere forskjellige Ydelser. Som det vil ses, udelukke Begreberne alternativt og generisk bestemt Ydelse ikke hinanden, og den omtalte Tredeling[3] er ikke udtømmende, jfr. f. Eks. det Tilfælde, at man har forpligtet sig til at levere et vist Kvantum af en bestemt Dynge Korn, Kbl. § 3.
IV. Indenfor det enkelte Obligationsforholds Indhold opstilles forskjellige Sondringer. Ved Kontrakter sondres der saaledes imellem deres væsentlige Indhold (essentialia
- ↑ Jfr. Torp-Grundtvig § 4 Note 24.
- ↑ Se nedenfor § 62 Note 33.
- ↑ Aagesen S. 183—184, Evaldsen S. 130—131, Hagerup S. 6—7 og 45—46; Windscheid § 225, Kohler hos Ihering XVII S. 391—392: I alternative Obligationsforhold ere de forskjellige Ydelser, som staa til Valg, økonomisk forskjellige, i generiske Forhold økonomisk éns.
