10
KEJSERINDENS PENGEKISTE.
Kejserinden brød ud af den tyrkiske Sultans Krone, og i Gavlen staar hendes Navnetræk indlagt med Rubiner. Men naar jeg spørger dem, om de har set Skrinet, svarer de, at skibbrudne Sømænd, der er i Livsfare, altid ser det svømme foran dem paa Bølgen som et Tegn paa, at de ikke skal fortvivle for deres Koner og Børn, dersom de skulde blive nødte til at forlade dem.
Men de er ogsaa de eneste, der har set Skatten; ellers er ingen kommen den saa nær, at han kunde tælle den. Og I ved, Borgere, at Kejserinden aldrig fortalte nogen, hvor stor den var. Men tvivler I paa, hvor megen Nytte den har gjort og gør, saa vil jeg bede Jer drage ud til Havet og se. Der har været en Graven og en Byggen lige siden den Tid, og Havet ligger nu kuet under Høfder og Dæmninger og gør ingen Skade, og der er grønne Enge inden for Dünerne, og der er blomstrende Byer og Badesteder ud imod Stranden. Men for hvert et Fyr, der er blevet bygget, hver en Havn, der er bleven uddybet, hvert et Skib, hvis Køl er lagt, hver en Dæmning, der er bleven rejst, har man altid tænkt: „Hvis vore egne Penge ikke skulde slaa til, faar vi Hjælp af vor naadige Kejserinde Marie Theresia“. Men dette har kun været en Spore; deres egne Penge har altid slaaet til.
I ved ogsaa, at Kejserinden ikke sagde, hvor Skatten var. Var dette ikke saare vel betænkt, Borgere? Der er en, som har den i Forvaring,
