294
ASTRID.
rummet for at se til sin syge Ven. „Ved du ikke, at Kong Olaf er her i Byen, og at Gud for hans Fromheds og Helligheds Skyld har givet ham Magt til at helbrede syge?
Send Bud til ham og bed ham, at han vil komme og lægge sin Haand paa dig, saa bliver du nok rask!“
„Nej, jeg kan ikke kræve Hjælp af ham,“ svarede Agge. „Olaf Haraldssøn hader mig, fordi jeg har dræbt hans Fosterbroder, Reor den Hvide. Vidste han, at jeg laa med mit Skib her i Havnen, da lod han mig dræbe.“
Men da Lodulf havde forladt Agge og var kommen op i Byen, mødte han den unge Dronning, der havde været ude i Skoven at plukke Nødder.
„Dronning,“ raabte Lodulf til hende, „sig dette til Kong Olaf: Agge fra Gardarike, der har dræbt din Fosterbroder, ligger for Døden paa sit Skib her i Havnen.“
Den unge Dronning skyndte sig hjem og gik straks hen til Kong Olaf, der stod i Gaarden og glattede Manken paa sin Hest.
„Glæd dig, Kong Olaf!“ sagde hun, „Agge fra Gardarike, der har dræbt din Fosterbroder, ligger syg paa sit Skib her i Havnen og er nær ved at dø.“
Olaf Haraldssøn førte øjeblikkelig Hesten ind i Stalden; derpaa gik han uden Sværd og uden Hjelm ud paa Gaden. Han gik hurtig ned ad Gyden mellem Husene, indtil han kom til Hav-
