MARGRETE FREDKULLA.
Saaledes gik det til, dengang Margrete Fredkulla, der skulde drage til Norge for at holde Bryllup med Kong Magnus Barfod, kom til Storgaardsbyen i Vestergötland, som ligger paa den søndre Elvebred, lidt ovenfor Kongshelle.
Først af alle havde de to Kvinder, Karin Wullum og Voldborg Toot, der havde været oppe i Storskoven at samle Mos, faaet et Glimt at se af Prinsessen fra en høj Klippeskrænt.
Straks kastede de deres Byrder og styrtede ned til Byen for at fortælle, at der kom noget lyst og fagert ridende langt borte paa Skovvejen, og at der færdedes festklædte Mænd og Kvinder under Træerne. Men ingen, der hørte dem, vilde tro dem. „Ve over eders gamle Øjne,“ sagde man til dem. „Det kan ikke have været en Prinsesse. Det har ikke været andet end Sumptaagerne, der dansede omkring de røde Fyrrestammer.“
Straks efter Konerne kom Rasmus Kulsvierdreng løbende. Øjnene skinnede i hans Ansigt, og han var saa forpustet, da han naaede til Bys,
