24
SANTA CATERINA AF SIENA.
smittede, jeg maa se al Last og Synd. Naar har du ellers set en Jomfru gøre alt dette? Men jeg er nødt til at gøre det.“
„Aa, din Stakkel.“ sagde han og strøg sagte hen over hendes Haand. „Din Stakkel!“
„For jeg er ikke modigere eller klogere eller stærkere end alle andre,“ sagde hun. „Det er ligesaa svært for mig som for alle andre Jomfruer. Det kan du jo se. Jeg er kommen herhen for at tale med dig om din Sjæl, men jeg ved jo slet ikke, hvad jeg skal sige til dig.“
Det var underligt, hvor nødig han vilde lade sig overbevise. „Du kan alligevel tage fejl,“ sagde han. „Hvor ved du, at du kan kalde dig Kristi Brud?“
Hendes Stemme skælvede, og det var, som om hun skulde rive Hjertet ud af Brystet paa sig, da hun svarede:
„Det begyndte tidlig for mig; jeg var ikke mer end seks Aar. Da gik jeg en Aften med min Broder paa Engen nedenfor Dominikanernes Kirke, og lige da jeg løftede mit Blik op imod Kirken, saa jeg Kristus sidde paa en Trone, omgiven af al Magt og Herlighed. Han var iført skinnende hvide Klæder som den hellige Fader i Rom, hans Hoved var omstraalet af Paradisets Glans, og rundt omkring ham stod Pietro, Paolo og Evangelisten Giovanni. Og mens jeg betragtede ham, fyldtes mit Hjerte af en saadan Kærlighed og hellig Vellyst, at jeg knap kunde udholde det. Han løftede Haanden og velsignede mig, og jeg
