LIV OG DØD
paa Aarets første Grøntsager, der var fortskrevne fra Brunsvig.
Kammerherren mødte Hr. Hansen:
»Hm, Baron, sagde han: der gives dog beundringsværdigt skønne Dyr blandt Menneskene.«
»Ja,« sagde Baronen.
»Det er kun kedeligt,« sagde Kammerherren langsomt: »at det undertiden kan koste deres Medmennesker saa megen Smerte nogen Tid at have troet, at disse skønne Dyrefigurer har nogen Sjæl — undtagen i Parringstiden.
Baronen, der sjældent talte, sagde pludselig:
»Nej, Kammerherre, De har Uret, ogsaa de Mennesker har netop altid en vis Slags Sjæl ... thi de har Parringstid hele Aaret ...
... Klokken seks en halv kom Symamsellen.
»Er hun der?« spurgte den Naadige.
»Jo,« sagde Schrøder, »Frøken Adelheid prøver.«
»Jeg vil se hende,« sagde die Gnädige.
Den Naadige gik op ad Trappen og ind, hvor hun satte sig i en Stol.
Den Naadige var ikke tilfreds. Hun rejste sig, og hun satte sig; og med sine knoglede Fingre som tegnede hun alle
97
7
